RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

F E S T E N I REGENSGAARDEN 131 føle sig forpligtet til a t tale. N a a r jeg tæ nk e r p aa den Legio af Talere fra B arfod til G rund tv ig , saa! — Men d et er jo sand t, — jeg er døv«. D e t g ik m eget væ rre, end han havde spaaet, — for dem der havde Øren a t høre med. Dog er d e t ikke med R e tte , m an h a r sagt, a t S tu d e n te rm ø d e t 1845 fra Danskernes Side v a r lag t an som e t F o r­ søg p a a a t hverve H jæ lp etropp er til d et fo restaaende Opgør med Tysk land . Selv den ubesindige H . F. Poulsen erklærede i R idehu set: »Aldrig hav e v i fo rlang t, ald rig ville vi nogensinde paakalde Nogen, ei engang vo re B rødres, H jæ lp i denne Sag«, og d et v a r tvæ rtim od svenske T alere (som L. W imm ersted t), som slog p aa Strengen Slesvig, og a t K am pen s Tid sn a rt kunde komme udefra: »Då å r d et godt, a t t med sam d råg tig a k ra fte r kunna m o ta fa ran ; v a ra sig, a t t den komm er från ostan eller sunnan«. Men politisk Tendens v a r der unæg telig i m ange af R idehustalerne, ikke m ind st Orla Lehmanns, og m an k an fo rsta a Regensp rovstens b itre N o ta t i D agbogen : »Gildet i R id eh u se t v a r ypperlig arrange ret, men ved a t lade sig aldeles be­ herske af triv ielle opblæste Demagoger en sand Parodie p aa en S tu d e n te rfe st, u dvo rtes glim rende — indvo rtes huul og giftig — g iftig ved d e t B ifald, som skiænkedes Talerne i denne Retning«. Men tilb a g e til Regensen, hvo r F esten p aa St. H ansaften fik et væ sen tlig a n d e t Indhold , og hvo r K redsen v a r begrænset til Regen­ sianerne med deres Gæster og de theologiske Professorer, — ikke en G ang E lersianerne fik Lov a t slippe ind, da de bankede paa. »Borg- gaarden« v a r p a a Tivolivis op lyst med m angefarvede Lamper, ikke m in d s t fra T ræ et i dens M idte; de tæ nd te s Kl. 10, Festen tog sin Begyndelse og fo rts a tte s p aa den smukkeste Maade. H e r v a r det ogsaa, H . N. Clausen kom til a t tale — forøvrig t et af hele S tuden ter­ m ødets m est po sitive Indlæg, — e t Forslag om en Nyordning, hvor­ efte r S tu d en te rn e i Norden, som i Tysk land , skulde kunne vand re fra d e t ene U n iv e rsite t til d et andet, og a t m an ved Besæ ttelsen af P rofessorstillingerne ikke skulde spørge om Fødeland, men alene efter, om vedkomm ende v a r den bedste Ansøger. Ogsaa Prof. Pe­ tersen ta lte , men for de nordiske Konger og deres Folk. H an m in­ dede No rdmændene om den Tid, da L inden skyggede over S tud en ter fra den dansk-norske H e lsta t, og ønskede, a t Mødet m a a tte blive et Varsel om stæ rkere aandelig Forbindelse mellem de to adskilte L ande. Over fo r Svenskerne v a r han ikke bange for a t erindre om F o rtid e n s K am p e og hilste den nuvæ rende »broderlige Forening« som C ivilisationens Sejr med d et Maal »at erhverve og nyde F redens og Sam dræg tighedens Goder«. D et v a r mere m aadeholdne Ord end