RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

130

STUD E NTERMØDET 1845

en S ty rke, h v o rtil der savnedes S idestykke ved nogen tid ligere L ej­ lighed. Den a ltid aa rv aa g n e R eg en sp rov st h avd e væ re t p a a Fæ rde i T ide og fo reslaaet K on sisto rium , a t der til Mødet b u rd e n ed sæ tte s en K om ité af U n iversitetsp ro fesso re r og delegerede fra S tu d e n te r­ foreningen og d e t skand in av isk e Selskab. Men U n iv e rs ite te t tog , ligesom i 1844, Sagen med overd reven S indighed og m en te, a t m an skulde ven te, til den forelaa. Følgen blev, a t Indflydelsen gled d e t af Hænde, og a t der uafhængig af d e t dannedes e t U dvalg m ed 5 U nderudvalg , der tog sig af de forskellige S ider af S tæ vn e t. Ogsaa p aa Regensen kom den T ank e op a t vælge en B esty relse til F e s t og In d k v a rte rin g . P etersen v a r derimod og hævdede, a t der ikke v a r nogen G rund for R egen siane rne til a t b e ta le for den Gæ stfrihed, de h avd e n y d t i U psala to A a r tidligere, da S tud en terbo lig ern e her, i Modsæ tning til K øb enh avn , v a r »Nationernes« E jen d om [?], men F ab riciu s g jo rde ham stra k s opmæ rksom paa, a t m an ikke vilde kunne und g aa a t yde Logis til adskillige. Men m an gik v idere. F ra 59 R egen salum ner indløb der en lang og v id tsvæ v en d e Ansøgning til S tipend iebesty relsen om økonom isk S tø tte til den Gæ stfrihed, m an ønskede a t yde. Disse S amm enkom ster h av d e nem lig deres B etydn ing , »saavel for d e t nordiske Fo lkeliv overhovedet, . . . som isæ r for den nordiske V id en sk a b e tg h ed s F remm e og selvstænd ige n ation ale Uddannelse . . . Vi b e tra g te nem lig ikke d e tte Besøg som en Lystreise, de fremm ede S tu d e n te r gjøre for a t see K iøb enh avn s Mæ rkvæ rdigheder og besøge deres h ervæ rende V enner, — m en vi b e tra g te d e t som e t Besøg, de aflægge de k jøb en h av n sk e S tu d e n te r i A lm indelighed, den k jøbenhavn ske S tu d e n te rsta n d , a lts a a ogsaa v o rt U n iv e rsite t; th i disse er efte r v o r Fo rm en ing uadskillelige, sa a san d t U n iv e rsite te t er, hv ad d e t b ø r væ re, e t C en trum fo r alle gode K ræ fte r i den akadem iske B o rg e rstand , den ak adem iske Or­ ganismes H jerte«. Til T rods for denne k ra ftig e og sm igrende Appel erklæ rede Prof. Scharling p a a S tipend iebesty relsens Vegne, a t S tu ­ den tern e h av d e m o d tag e t Svenskernes Gæstfrihed, og selv bu rd e gengæ lde den, ikke p a a d e t offentliges B ekostning. Man k an ikke lade væ re med e t Øjeblik a t tæ nk e p a a K om m u n ite te ts davæ rende sto re Overskud , og — h v o rtil d e t anvend tes. Men, med eller uden T ilskud, vilde m an p a a Regensen h av e sin F est, og Tilladelse til In d k v a rte rin g fik m an da i a lt F ald , selv om d et b lev e t m eget beg rænset Tal af fremmede, som kom til a t bo p a a R egensen (14, heraf 8 Nordmænd). F ab riciu s h av d e i F o rv e jen om M ødet som H elhed s ag t: »Clausen m aa jo endog som Skand in av