RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

SANGEN 129 p aa nogen af Siderne. A a re t 1844 gik forholdsvis stille hen, der blev nu an sk a ffet L am p e r til Sangen i Gaarden, som v a r lige ved a t blive P ro v sten s Kæledægge. I F o rtu n fe sten d. 1ste Ju li deltog P rovsten e fte r flere A ars Forløb a tte r sammen med Fabricius og Professorerne Clausen og Hohlenberg. P loug v a r fo rh ind ret i a t give Møde, hvad der næppe gjo rde Skaar i Petersens Glæde. H an kn y tted e sin Tale ved denne Lejlighed til den b lom strende Gren af Regenslinden, som stod m id t p a a B o rdet, og erklærede, a t endnu friskere og frodigere b lom stred e den Ungdom s Sind, som i de stille, hyggelige K am re til­ b ra g te nogle lykkelige Ungdom saar. »Regensstiftelsen er en gammel S tamm e, der, som T ræ et i dens Gaard, stedse skyder sine nye Skud og sit friske Løv. Regentsen er en k ra ftig Stamme, der bæ rer en F rem tid ssp ire i sig, en Spire, der i Tidens Løb skal udfolde sig til B lom ster og moden F r u g t . . . Mangen B lom st og F rug t, som F rem ­ tid en vil m od tage af den Slægt, som her i Dag er tilstede, faae mine Øjne ikke a t see, men jeg glæder mig dog ikke derfor m indre i den tillidsfu lde Fo rvisning, a t d e tte H aab skal opfyldes«. Saaledes ta le r en Mand, der ikke længer vil slaas med Ungdommen, selv om h an h a r svæ rt ved a t fo rstaa dens Idealers Berettigelse. Ogsaa over for de and re Begivenheder S tuden terverdenen uden for R egensen stod h an interesseret. Da »Genboerne«, som v a r skrevet af den »afdøde« R egensianer H o strup p aa 4de Gang Nr. 7(4), i Fe­ b ru a r v a r b lev e t op fø rt som Festforestilling i Anledning af S tuden ter­ foreningens og Akadem ikum s Sammensmeltning, skrev Fabricius i en B illet til h am : »Jeg h a r læst S tykk e t og funde t d et ligesom De ret m o rsom t og allenfals meer end god t nok og »uskyldigt«, og jeg h a r ikke u n d la d t a tte r og a tte r a t gjøre god t Folk opmærksom paa, a t Man deraf k an see, a t m an god t kan more sig uden Politik. Smedefam ilien og d e t Philistrøse v a r d et bedste, et P a r S teder end- ogsaa fo rtrin lige; S tuden terne selv derimod vare efter m in Mening temm elig flaue«. T ilsvarende ho ld t V iceinspektor sin fo resatte under­ r e tt e t om Udviklingen af Skam lingbankefesterne, som han nok v a r fris te t til a t deltage i, og efter Mødet pegede han paa, a t »Skaus Tale v a r en sand Folketale, simpel, men trængende til Marv og Been«.94 I 1845 b rød saa Begivenhedernes Strøm m odstandsløst ind over Regensens Mur. P a a St. H au sa ften sd ag styrede tre Dampere med 500 S tuden ter fra Upsala, L und og K ristian ia mod København, og d et skandi­ nav iske Mødes S temning greb hele Hovedstadens Befolkning med 9