RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

REGEN SB ILLEDET 1843 127 Scandale«, sk rev h an i sin Dagbog. »Han h a r af al sin Evne mod- a rb e id e t alle de Fo rbed ringer, som i en Række af Aar ere skete p aa R egen tsen . H av d e han sa t sin Yillie igiennem, vilde vi have den gam le »Kro«, Suus og Duus i S tedet for Flid og Sædelighed og den gam le Læseforening med alle dens netop ved Ploug nærede F a ta li­ te te r eet. eet«. Værre endnu blev P rov sten s Stemning, da han kom til Ræ ren tzen fo r a t blive teg n e t og saa, a t de to Skitser, som skulde anb ringes m id t p a a hv e r Side, v a r bleven om by ttede saaledes, a t Oplukningen med Nøgle v a r s a t p aa den gam le Tids Side, men P as­ sagen gennem V induet p aa hans egen. Nu blev Fab ricius som saa o fte m ob iliseret og ved hans »ufortrødne Bestræbelser« opnaaede P e te rsen , a t begge Sm aabilleder om by ttedes med andre og neutrale. — »Vinduesscenen a n b ra g t p aa m in Side v a r for mig en Æressag«, sk riv e r P etersen p a te tisk . — Derimod kunde Fab ricius ikke gennem­ føre sit F o rslag om a t ind sæ tte Bissens M inerva og Apolio i S tedet for P loug og »Haastrup«; »selv Guderne m a a tte vige, endsige jeg arm e S tym per. R egensianerne have nem lig erklæ ret, at, n aa r Poul R y tte r ikke komm er p aa B ladet, vil de ikke kjøbe det«. Hermed m a a tte P e te rsen lade sig nøje. Da han fik det færdige Billede i Hænde, v a r han heller ikke helt tilfreds med d e t: »Mit P o rtra it er ku n m aadelig t. J eg seer suu r og b iste r ud. Anbringelsen af Ploug! J a , h v ad h a r jeg da synd et saa grovt, a t jeg skulde sidde i Ramm e med ham«. — E fte rtid e n , som hverken kender de Betænkeligheder, som d e tte B illede h a r frem kald t, eller deler de vemodige Følelser, som k n y tte r sig til det, vil uden B ag tank e r glæde sig over den smukkeste F rem stilling fra ældre Tid af Regensgaarden og fo rstaar, a t den fa n d t Vej til m angen tidligere Regensianers Væg. Som det høj stem t h edd e r i R e in h a rd ts Bog: »Det beskinnes af Islands m a tte som af V estind iens glødende Sol, d et h a r sin P lads over S tatsm andens Sk rivebo rd i H oved staden ligesaavel som i den fa ttige Landsbyp ræ sts S tud e rek amm e r p aa Jy lland s Hede eller Bornholms K lippekyst« .93 N y ta a rsa fte n 1843 havde Petersen væ ret saa forsynlig i Forvejen a t skaffe sig Bemyndigelse til a t tillade Sangen p aa Slaget 12. E fter den fø rste Sang kom H o strup , d e ri den foregaaende Maaned v a r blevet K a n d id a t, op til ham i Spidsen for en D epu tation og fik ham med ned i G aarden, hvo r han hyldedes med Sang og Leveraab. Man kan mæ rke, hvorledes denne Venlighed fa ld t som Regn p aa et fo rtø rret Sind, th i in d e rst inde vilde Petersen jo saa gerne staa sig god t med sine A lum ner. F ra denne Dag v a r der i Virkeligheden s lu tte t F red, og senere Sm aarivn inger formaaede ikke a t lremkalde B itterhed