RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

126

E IB E S EFTERMÆLE

K a ra k te r, a t ingen af de to P ro v ste r i Længden kund e m o d staa d e t, og a t de en d te med til en vis Grad a t kap itu lere . E fte r U p sa la tu ren deltog de i S tiftelsesfesten p a a F o rtu n en , in d b u d te af E ibe, Fog (den senere B iskop) og H o stru p . S køn t P etersen i sin Tale h e r u d ta lte , a t han s R egen stid h avd e om fa tte t b aad e onde og gode Dage, end te h an dog m ed O rdene: »Jeg m a a tte væ re m eget uskiønsom , dersom jeg ikke e rk iend te, a t de gode Dages T al h a r væ re t d e t la n g t over- veiende«. Dagen efte r send te h an Regensens Sangere en T ak for den Sang, m an h avd e h a ft p a a R egensen i d e tte og d e t fo regaaende F o r­ a a r; den v a r i »Regentsens sande Interesse«.91 De eneste Æ rg relser, han nu havde, sky ld tes P loug, m ed hvem h an a a b e n b a rt ikke kunde forsone sig. D a denne p a a Regensen h avd e ind sm ug le t e t Opslag om G eneralforsam ling til S tiftelse af »Skandinavisk Samfund«, erklæ rede P ro v sten b itte r t: »Nu g a a r h an s Plov!« H e lt u b e re ttig e t v a r denne Uvilje ikke, th i samm e A ften , P ro v sten v a r re js t b o rt p aa Sommerferie, v a r der Sold i G aarden med Sang og S tøj, u n d e r Del­ tagelse af uden G aards Fo lk med P loug i Spidsen, saa a t F ab ric iu s flere Gange m a a tte udv ise dem, før d e t frug tede. Saa m eget m ere fa ld t den m ilde ly riske H o stru p i Regensøvrighedernes Smag, og for h v e r M aaned kom han s A and til i højere Grad a t præge L iv e t herinde, navn lig efte r a t E ibe i Aug. 1843 h avd e fo rla d t Regensen for for A lvor a t tæ nk e p aa Eksam en . P etersen skiltes m ed en v is Sorg fra E ibe og fa n d t bl. a., a t der v a r noget p ra k tisk ved ham , men a t han havd e for sto r T ilbøjelighed til a t tag e Del i alt, og a t han jevn lig hand lede mod det, som h a n til and re T ider indrømm ede. Overhovedet an saa P ro v sten d e t for »meget problem atisk«, om E ibe skulde kunne absolvere E k sam en med H eld, og heri fik h an R e t. E ibe b lev derimod B oghand ler og H o stru p s fø rste Forlægger. Men d e t er ikke nogen ueffen K a ra k te ris tik af en af de m ere bevægede S tu d e n te r fra F y rre rn e , som h e r er g iv e t.92 E t ko stelig t U d try k fik P rofessor P etersen s Følelser for P loug i S lu tn ingen af 1843, da en B oghand ler vilde udsende e t L itografi a f R egensgaarden, og F ab riciu s h avd e g iv et ham den Idé a t anb ringe d et i en d ek o ra tiv R amm e med P o rtræ tte r af p rom inen te R egen ­ sianere og Sm aascener af Regenslivet. P ro v sten syn tes i og fo r sig om P lanen , men d e t stø d te ham , a t e t af Sm aab illederne skulde fore­ stille e t D rikkelag i G aarden, der »jo tilh ø re r en svunden Tid«. H an vilde have fo re tru k k e t »Aftenmusik«. Men navn lig v a r han ked af, a t P lougs og D rejers B illeder skulde anb ringes ved Siden af h a n s eget i R amm en . »At sæ tte navn lig P loug derpaa, er ligefrem en