RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

SKAND INAV ISKE MØDER 1842 OG 1843 125 tiske F lamm e. Lige meget, for Regensianerne blev den en uselvisk, id ea listisk S trøm ning, hvo raf mange, uden politiske B ag tanker, lod sig rive med. I Maj 1842 gik d et p aa lignende Maade som i 1838: D er v a r p lan lag t en dansk S tu d e n te rtu r til Lund, da 150 svenske S tu d e n te r kom D anskerne i F o rkøb et ved pludselig a t indfinde sig i K øb enh avn . F ra fø rste Fæ rd blev Regensen H ov edkv a rte re t for Mødet, og E ibe blev H ovedarrangø ren af F est og Udilugt. Skønt P etersen ikke v a r glad derved, samledes m an til Turen til Char- lo tte n lu n d i Regensgaarden , hvo r Barfod udb rag te et Leve for »de sv en sk a gossar«, og a lt gik sm uk t og roligt, selv om der nok fa ld t nogle politiske Y trin g e r ved Skovfesten. Tre Uger senere fa n d t Genbesøget i Lund Sted, hvori dog kun en halv Snes Regensianere deltog. Om den fo rand rede S temning mod P rovsten vidner, a t Eibe h avd e v ille t have ham til a t deltage, — han følte sig virkelig fristet! — og a t efte r H jem kom sten en sto r Menneskemængde fulgte med R egensianerne ind i Gaarden, hvo r der udb rag tes Lever for Eibe, P ro v sten og S k an d in av ien !! »Atter en Forvexling af Regents- og S tudiegaard«, sukker ganske v ist Petersen, »og a tte r e t Beviis paa, a t m an ald rig komm er saa v id t a t sæ tte saa simple Ting igiennem«.89 Men til Upsalarejsen den følgende Sommer 1843 v a r B illetkon to re t a t t e r p aa Regensen (2den Gang Nr. 1), og i Rejsen deltog 11 R e­ gensianere og 4 K omm un itetsalum ner. Medens Petersen havde v ille t skaffe dem Perm ission, fo retrak de højere Myndigheder a t lade dem rejse ad lib itum og efter H jemkom sten indkalde dem for D ekanus. De fleste indsendte dog Ansøgning, saaledes H ostrup , der kom sid st og u nd sky ld te sig med sin sene Beslutning, da han »først i Dag ved en Slægtnings Understø ttelse h a r set sig istand dertil«. F . C. P etersen send te d et fromme Ønske efter dem : »Gid vi havde de gode Y enner lykkelig hjemm e igien, uden Skade og Skam for dem selv og os Andre!« D et v a r nærved, a t han nu v a r bleven m ildere s tem t mod Bevægelsen end V iceprovsten, der bagefter æ rgrede sig over »vore S tuden ters saa høist upassende Taler, hvoraf dog ingen h a r sa a re t m in Følelse som Dansk mere end Plougs, in specie h an s Calm artale, der, fraregnet a t den er e t politisk Galima- th ia s, v irkelig er saaledes, a t den ikke kunde passere Censuren . . . Man k an g od t samm enstille Upsalafesten med W artbu rgerfesten , Fo rsk jellen b e staa e r b lo t i Ordene Skandinaw ischthum og Deutsch- th um , og vi ere jo paa gode Veie til a t stifte e t skandinavisk B u rsch en sch a ft etc. etc. Dog nok om den H istorie«.90 Men d e t Ungdomsrøre, som nu foregik, v a r af en saa fortryllende