RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

PROVSTENS UT ILFREDSHED 123 ved a t indd rage S tipend iet i den Tid, da de p aa K omm un ite te ts R egn ing laa p a a H o sp italet. D e tte Forbehold v a r til Petersens Æ re. Men han v a r ogsaa ked over, a t der i § 14 ingen B estemm elser v a r g iv e t om Sang og Musik p aa Sommeraftener, og a t U dk a ste ts Fo r­ b u d mod S tuden terfo rsam linger p aa Regensen ikke v a r b levet op­ ta g e t. H . -N. Clausen erklæ rede hertil, a t noget bu rde være »overladt til den um iddelbare F o resa ttes Regulering«. D et lød m eget sm ukt, m en V icep rovsten havde dog m aaske snarest R et, n aa r han m ente, a t »man h a r ind seet d e t R igtige i F o rb u d e t mod Sang og Musik, men v ille t undgaae d e t tilsyneladende odieuse deri og derfor væ lte t B y rd en og A n sv aret paa Provsten«. P rov sten selv skrev med e t Suk: »Det g a a r m ig ved denne som ved alle tidligere Ledigheder: D e t er bleven m in lykkelige Lod a t virke Meget til Regentsens Bedste, m en d e t h a r ved enhver vigtigere Ledighed kun b ra g t mig personlig i vanskelige og ofte ubehagelige Forhold«. H a n b e tra g ted e R eg lem en tet som et F rem sk rid t, men m ente sam tid ig , a t han s S tilling baade til A lumnerne og til F a k u lte te t v a r b lev e t vanskeligere end tidligere. S ikkert er det, hvad der frem g aa r b aad e af Karlesagen og d e tte sidste Spørgsmaal, a t de theologiske P rofessorer v a r bleven træ tte af a t have med Regensen og dens Overhoved a t gøre. De søgte a t træ kke sig ud af disse uende­ lige S trid igheder og prisgav hellere, for a t opnaa dette, noget af deres Indflydelse til den ivrige P ro v s t.87 H aandhæ velsen af d et nye Reglem ent i de følgende A ar kom alt- saa til a t hvile p aa hans Skuldre. T rykningen af R eg lem en tet øn­ skede P etersen nu ikke længer, fordi det in te t indeho ld t om Musik og Sang; h an nøjedes med a t lade et Eksem plar fremlægge og hæv­ dede, a t i de Tilfælde, som ikke v a r om talte heri — altsaa Sangen — g a ld t stad ig de gam le Bestemmelser! Men fo røv rig t gik det i de næ rm este A a r m eget fredeligt til, og Petersens onde Anelser om forøget B ryd eri kom ikke til a t gaa i Opfyldelse. H an viste des­ uden selv en Imødekomm enhed, der ligefrem m aa forundre. Da saaledes en A lumne en N a t i 1847 havde k a s te t en Portnøgle ned p a a Gaden til en K amm erat, som stod og ra ab te og bankede, fik han næ ste Morgen følgende B illet fra P rov sten : »Kiære Bendtsen! A t De, som h avde Portnøgle, skaffede Ro ved a t forsyne bem eldte Person med samme, v a r vel g io rt af Dem«. Mere kunde m an ikke g o d t forlange. Sangen v a r a ltsaa nu igen, ligesom i Begyndelsen af Trediverne, bleven P rov sten s M odstander, og i Fy rrerne sa tte den igen saa k raf