RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

120

KOMITÉ OM ET REGLEMENT

S tiftelsens A lumner, der . . . tag e sig selv til R e tte mod deres F o re ­ s a tte , mod S tiftelsens Bestyrelse, i en A and og Tone, for hv ilken en fuldkomm en M iskjendelse ligger til G rund, en F o rv irrin g i B e­ greber, som ikke k an a n d e t end vække den stø rste Forundring«. Uden a t m an iø v rig t vilde komm e ind p a a A lum nernes Dom over Fo rholdene, erk læ rede m a n : »Men i a lt F a ld b liv er Sømmelighed i Opførsel en uefterg ivelig Fordring«. I m o d sa t F a ld v ilde m an i F rem tid en blive n ø d t til a t tag e strengere Forholdsreg ler. P etersen selv ledsagede d e tte Svar m ed en Følgeskrivelse til sine »Commili- toner«, hvo ri h an beklagede den mod h am u dv iste Adfæ rd. Men han trø s ted e sig med de Beviser, han tid ligere havd e m o d ta g e t p aa Tilfredshed m ed sin Embedsførelse. »Min V irksom hed fo r R eg en ts­ stiftelsen og m in H eng ivenhed for dens A lum ner h a r s ta a e t P røv e i O nd t og Godt og k an ikke forandres«. N a a r S trid en foreløbig stansede herm ed , hang d e tte samm en med en Om stændighed, der m aa vække F o ru n d rin g . D e t h av d e v is t sig, a t ikke b lo t den nuvæ rende S tamm e af R egensalum ner, m en endogsaa M edlemm er af F a k u lte te t (som Prof. Scharling) v a r ub ek en d te med d e t gæ ldende R egensreglem ent, som v a r b lev e t u d s te d t 1837, og h v o re fte r der v a r b lev e t d rag e t snævre G rænser for R egenslivets frie Udfoldelse. Da A lum nerne læ rte d e tte a t kende, m ildnedes deres Dom over P ro v sten s H o ldn ing noget, og d e t kom til en F o rh an d lin g mellem ham og deres F ø re r Biædel. D enne y tre d e d e t Ønske a t faa »et fu ld stæ nd ig t og nøie b e s tem t Reglement«, som b lev tr y k t, — denne T anke havd e allerede tid ligere F ab riciu s frem k a ste t, — og han erklæ rede, a t d e t vilde gøre e t g od t In d try k , hv is e t P a r A lum ner blev tagn e med p a a R a ad ved R evisionen. P e te rsen greb til, og der n ed sa tte s en K om ité p a a 5 Medlemmer. F ab ric iu s glædede sig af H je r te t h erover: »Jeg er overbev iist om, a t denne liberale F rem gang sm aade vil gjøre god V irkning, ligesom jeg tro e r, a t en saadan Comm ittée i d e t Hele kun vil foreslaae passende B estem ­ melser«. Kom iteen kom til a t b e sta a af nogle af de m e st p rom in en te Regensianere, nem lig J . F ib iger, S. K . S ta llknech t, F. H . E ibe, J . J . A. W orsaae og Ingerslev. Men der v iste sig h u rtig t uhyggelige V arsler om, a t F ab ric iu s’ Spaadom ikke skulde gaa i Opfyldelse, saaledes en Forespørgsel til P rov sten om, hvo r v id t K om iteen ogsaa kunde stille Fo rslag om Fo rho ld et til F a k u lte te t. Skøn t d e tte af ham b lev b e sv a re t benæg tende, og han drog snævre G rænser for D rø ftelsen inden for K om iteen , blev R e su lta te t ham dog en sto r Skuffelse. F o rslaget,