RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

118

FASTELAVN 1842

gennem fø rte H . N. Clausen, a t m an i S varet, der n a tu rlig v is b lev en Bevilling, ikke gik ind p a a de fo rudgaaende F o rh an d lin g e r mel­ lem P ro v s t og In sp ek tø rer, men b e tra g te d e Adressen som d e t fø rste officielle S k rid t i Sagen. E t P a r M aaneder efte r u db rød der S trid mellem B re ttev ille og Schiwe, V en sk ab et mellem dem v a r forbi, og den fø rste vilde skyde den sidste h e lt til Side. P ro v sten fældede den salomoniske Dom , a t S em estret sku lde deles lige mellem dem , men B re ttev ille næg tede a t akkv iescere ved denne K endelse og henskød Sagen til en Gene­ ralforsam lings Afgørelse. P a a denne a fs a tte m an ikke b lo t begge In sp ek tø rer, m en v alg te ogsaa en K om ité til a t give R eg ler for F rem tid en om In sp ek tø rern e s og K arlenes S tilling. K om iteen s In d ­ stilling kom til a t g aa ud paa, a t Afgørelsen i S trid igheder mellem K a rlein sp ek tø rern e skulde væ re hos Generalforsam lingen. F ab ric iu s fa n d t d e t rim elig t a t gaa m ed h ertil, da h an »i denne Sag ønsker A lum nerne al mulig Frihed«, m en P ro v sten m en te ikke a t kunne stræ kk e sig saa v id t og indstillede, a t en saad an Generalforsam lings Afholdelse — ligesom de tid ligere i Læ seforeningen — skulde b e ­ vilges af F a k u lte te t. M aaske v a r d e t M indet om de gam le S trid ig ­ heder, som b ra g te Theologerne til a t fryg te for a tte r a t komm e i Ubehageligheder. I h v e r t F a ld svarede m an , a t m an ganske v is t ikke kunde overlade A lum nerne u b e tin g e t A fgørelsesret, m en m an overdrog til P ro v sten a t afgøre A nd rag end er om G eneralforsam lin­ gers Afholdelse. Man v a r a a b e n b a rt b lev e t bange fo r S tu d en te rn e og skød P ro v sten frem som S yndebuk for F o lk e t.86 Ved F a ste la v n 1842 fa n d t den nye Spænding sin Udløsning. E fte r m ange A ars Fo rløb ønskede R egensianerne a t t e r deres L ø jer med Tønde i G aarden, Scener i K ostum e, Illum in a tion og Gilde i Læsestuen. Om po litisk Tendens v a r der ikke længer Tale. P etersen s a tte e t g n av e n t A nsig t op, da Ansøgningen afleveredes til ham , men indsk ræ nkede sig til a t skrive »Forevist« p a a den ; senere, da han fra D ekanen hø rte, a t d e tte op fa tted es som en h a lv Anbefaling , send te h an e t B rev i C irkulation , hvo ra f d e t m aa væ re nok a t anføre K onk lusionen : »Jeg tv iv le r ikke om, a t F a c u lte te t vil b etæ nk e sig vel«. R e s u lta te t blev, a t A nd rag en d e t afsloges. Men d e t v a r im ens sivet ud, a t P ro v sten h avd e v is t en D obbe lthed i Sagen, der h id ­ sede S indene til en fo rstaaelig Uvilje. Om N a tte n d. 7. F eb r. K l. 12 til 3 fik han til T ak K a ttem u s ik i G aarden, og noget senere i Maane- skin gentoges d e tte . D e tte gik P etersen m eget til H je rte . H a n tr a k en S treg tvæ rs over Siden i sin Dagbog, der fo rm oden tlig skal