RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

115

F REDER IK D E N SJETTES DØD

til en S k o v tu r fra Regensen p aa 28de Majdagen aabnede Adgang ikke b lo t for Regensianere, men for S tuden ter i Almindelighed. Og dog v a r d e t velkend t, a t m an ved saadanne alm indelige S tu ­ den teran ligg end er skulde henvende sig til U n iversitetets R ek to r og holde Møderne i S tudiegaarden. F . C. Petersen fo retrak a t lukke Ø jnene fo r denne Overtrædelse. Om tren t paa samme Tid v a r der igen Resøg af 150 svenske S tud en ter i København, og Regensianerne h av d e a rran g e re t en F e st for dem i Dyrehaven. Skønt lang tfra S k an d in av tegnede P rov sten sig som Subskribent, og da han senere erfarede, a t R egensgaarden v a r b estem t som Mødested ogsaa for denne Udflugt, fa n d t han sig i det uundgaaelige og færdedes nede i G aarden hos Selskabet, da Opbrudstim en kom. H an siger selv, a t der v a r 4— 500 Mennesker til Stede, altsaa foruden Regensianerne og Svenskerne en sto r Del andre S tu d e n te r.82 D et v a r aab en b a rt m eg e t v an ske lig t a t bevare sine P rinciper i en saa bevæget Tid. Og højere v ilde fo rmodentlig Stemningen blive efter F rederik YI.s Død d. 3. Decbr. 1839, Kl. 9 Form iddag. R egen sp rov sten gav i D iariet U d try k for sin Sorg. »Aldrig h a r en Konge væ re t mere dansk, elsket sit Folk høiere og a rb eid et med stø rre U dholdenhed og Opoffrelse for sit Folk«. A t Følelserne v a r mere b landede hos Regensianerné, er forstaaeligt. Allerede da A llarm tromm en gik i Gaderne, havde nogle fa ae t fa t i den gamle R egen stromm e for a t kalde S tuden terne til Møde. Petersen gjorde med alvorlige Ord opmærksom p aa d et upassende heri og tog T rom ­ men ud af Hæ nderne p aa den, som stod med den. Der viste sig nu d e t ejendommelige, a t d e tte a a b en b a rt billigedes af F lertallet. I d e t hele synes den politiske Bevægelse paa Regensen efter Plougs, M onrads og D rejers Afgang a t være bleven betydelig svækket, det v a r m ere Interesse for e t frit S tudenterliv, uden Regensstyrelsens stad ige Indb land ing , som fyldte Sindene. Saa kom Adresseforhand­ lingerne i de første Dage efter Kongens Død. De indlededes med L ehm ann s liberale S tudenter-Adresse til Christian V III, hvo refter fulgte en k on serv ativ Modadresse og endelig en tred je, der v a r upolitisk, e t V idnesbyrd om, hvo r delt S tudenterverdenen var. Men Regensianerne ho ld t sig stæ rk t tilbage. Ganske v ist laa den liberale Adresse til U ndersk rift i Breinholms Værelse (se Side 76). Men alle Opslag om de forskellige Adresser lykkedes det le t a t hindre, th i P ro v sten v a r k la r over, a t gik han med til a t henlede Opmærk­ somheden p a a den konservative, m a a tte han af Upartiskhed stille sig lige saa imødekommende over for den liberale.83

8*