RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

114

LÆ S E FOREN INGEN I F Y R R E R N E

franske Persiflage véd a t omgive sine B itterheder« , — m en te Vice- in sp ek to r dog a t b u rd e anbefale Anskaffelsen, »da Fo lk v is t alligevel fa a r d e t a t læse andetsteds«. F ra J a n . 1843 v iser den nation ale Bevægelse sig i »Dannevirkes« Anskaffelse, øjensynlig frem k a ld t ved P . H io rt Lorenzens Tale i den slesvigske S tænderforsam ling. Nogle Æ rg re lser h avd e F ab riciu s dog af sin Stilling, der fo røv rig t i 1842 in d b ra g te ham e t p erson lig t Tillæg p a a 100 R bd l. aarlig t* ). I 1841 erklæ rede h an saaledes, a t B o rtfjern e lsen af Bøger fra Salen »al­ deles h a r tilin te tg jo rt m in In teresse for Læ seindretningen«; »men den skal n a tu rligv is ikke h ind re m ig i a t v a re tag e de P lig ter, der p a a ­ ligge mig«, tilfø jede h an beroligende, og i V irkeligheden v a r d e t heller ikke saa fa rlig t b e v e n d t med den fø rste T rudsel. H a n h av d e tillige den Glæde, a t en Del A lum ner forenede sig om a t m od arb e jd e U væ senet; de h o ld t e t Møde, hvo ri F ab ric iu s selv efte r P ro v sten s R a a d foreslog F rem læggelsen af en U d laan sp ro toko l, h v ilk e t ved ­ toges, sk ø n t m an jo stræ n g t ta g e t ingen R e t h avd e til a t v ed tag e noget p a a d e tte Om raade. Men om den nyvaagnende Selvfølelse og In teresse fo r Læsesagen hos A lum nerne v idner, a t m an k o rt i F o rv ejen i K om iteen til D røftelse af e t R egensreg lem en t havd e foreslaaet, a t to A lum ner skulde træ d e samm en med V iceinspek tor ved Nyanskaffelser af Bøger. D e tte fik m an dog ikke gennem ført. 1844 v iste d e t sig, a t Lokalerne fo r Læ seind retn ingen ikke længer slog til. Læ sestuen v a r for lav, saa a t Lampeos og T obaksrøg om V in teren generede de besøgende, og m an savnede e t B iværelse til H a an d b ib lio tek e t, U d la a n e t og S am taler mellem A lum nerne in d ­ byrdes. F ab riciu s proponerede da, a t m an skulde fly tte Læ seind ret­ ningen til K irkegangen, saaledes a t m an slog to A lum nevæ relser samm en til e t Læseværelse, der vilde blive sm u k t og faa Lys fra begge Ender. En E n tré v ilde forbinde d e tte med de to and re Værel­ ser, der dels bu rd e bruges til B iværelse, dels til V ag tstu e for R e- genskarlene, der for Ø jeb likket m a a tte opholde sig i P o rtn e re n s lille K økken, h v o r de ogsaa m a a tte rense deres »Herrers« T hetø j. R e s u lta te t b lev un d e r den sto re Ombygning i de. følgende Aar, a t F ly tn ing en fa n d t S ted p aa den af V icep rovsten sk itserede M aad e.81 V ar Læ seindretningens U dv ik ling i Løb et af disse A a r end m eget tilfredsstillende, havd e den dog sam tid ig v is t R egenssty relsen, a t A lum nerne ikke h avd e t a b t Modet ved Læseforeningens Lukning . A llerede i Somren 1839 havd e der væ re t Tegn til d e t samme, da m an * Omtrent sam tidig fik P rovsten ved et personligt Tillæg sin Løn forhøjet fra 300 t il 5 0 0 R b d l.