RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

112

AN SVARET

Sku ld re A n sv a re t fo r K on flik ten hviler, er d e t ikke m u lig t a t tag e fu ld tu d S ta n d p u n k t p a a nogen af de strid en d e P a rte rs Side. U tv iv l­ som t v a r M odstanden mod Fo relæ sn ingsp lanen overd reven , og P ro v sten s Overlegenhed over for dens Bæ rere illu stre res p a a en ejendomm elig M aade ved den K endsgerning , a t h an e t P a r A a r e fte r havd e R asm u s Nielsen og S te en stru p til »kære Kollegaer« ved U n iv e rsite te t. Selve F ab riciu s ind rømm er d ernæ st i sit F o rsv a rs­ sk rift, a t P a ao k tro y e rin g en af Læ seforeningens Love, oven i K ø b e t i æ n d re t Skikkelse, »havde F o rm en imod sig«. P a a den and en Side m aa d e t tils ta a s R egensbesty relsen , a t Læseforeningen i den Skik­ kelse, som de liberale v ilde give den, løb F a re fo r a t m iste sin K a ra k te r af regensiel In s titu tio n og i S ted e t b live en po litisk P lanteskole- Mærkeligt nok h avd e P loug selv u n d e r an d re Fo rho ld B lik for Be­ ty d n in g en af L ø sn e t: »Regensen for Regensianerne«. N etop i B ry d ­ ningsdagene h avd e en A lum ne la d e t en af h an s V iser in d ry k k e i B la d e t »Dagen« og betegnede P lougs P ro te s t herim od som u d sp ru n g e t af »bornert Laugsaand«. P loug svarede i B emæ rkn ingsbogen , a t han v ed k e n d te sig denne L aug saand . »Regentsens A lum n er ere, hvis de udgø re e t Sam fund, . . . e t privat Samfund, og in te t s a a d a n t kan væ re t j e n t m ed a t stilles o ffen tlig t frem til Skue af uv edkom ­ m ende P ersoner . . . R egen tsens A lum ner ansee sig ved saad ann e L ed igheder [o: F ester] indby rd e s for en stø rre K red s af fidele K am ­ m era ter, som ikke forarges over e t d ris tig t Ord og en fri Spas, men d e t sto re Pub licum k an ikke b e tra g te de frem lag te A k ts ty k k e r med de samm e Øine; p a a d e tte have de slet ikke væ re t beregnede, hos d e tte kunne de m eget sjæ ld en t gjøre Lykke« .80 — Men den samm e Mand forelagde A k tsty k k e rn e i Læ seforeningssagen for Offentlig­ heden som Dom stol efte r a t hav e forsøgt a t lægge M agten i F o ren in ­ gen i de »afdøde« R egensianeres Hænder.