RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

4

R A S M U S N Y E R U P S I N I T I A T I V

H v is Un iversitetsd irektioiieiis Forespørgsel har været et Skud for B oven af K omm un itetet, har man ikke fundet noget a t kapre i Skuden og lad et den sejle videre. Men den truede In stitu tion tog nu selv In itia tiv et og gik over til Angreb. I Febr. 1815 havde Regens- provsten , Rasmus Nyerup gjort opmærksom paa, at det i Følge Reskr. af 17. Maj 1791 var Kongens Vilje, at de privilegerede A lum ­

ners An tal skulde indskræn­ kes, og a t Skoleholderen ved de 32 Mænds Skole kun skulde have Understøttelse saa længe, ind til det køben­ havnske Skolevæsen var ble­ v e t forandret. D ette m aatte nu siges at være indtruffet ved den nye Skolelovs U d sted else .2 D et theologiske F aku ltet tog dette til Udgangspunkt for en Aktion, der er dateret samme Dag, som Napoleon fra Elba gik i Land i Cannes. Af de tre ordinarie Professorer samledes de to, den berømte Saksoforsker Peter Erasmus Müller og den noget mindre berøm te biografiske Forfatter Jens Møller, om en fælles Ind­ stilling til Direktionen. Den er skrevet og sikkert ogsaa

Fig 1. PeLer Erasmus Müller.

forfattet af den første af disse; den vidner om hans sædvanlige »gen- nemdannede Humanitet«. D irektionen havde af deres tidligere Udsigt • set, »hvor stort Overskuddet af Communitetets Indtægter var i forrige Aar, og hvor liden en Deel deraf b lev anvend t til sin egentlige B estem ­ melse, a t afhielpe de Studerendes Trang«. — Hermed er en Streng an- slaaet, som desværre harm aa ttet tone gennem de senere historiske Frem­ stillinger af K omm un itetets Skæbne lige til vore Dage. — De ind­ sendte derfor et Forslag til en Forhøjelse ogen hensigtsmæssigere Forde­ ling af Stipendierne ud fra selvéFundatsen s Princip, a t det er bedre, nogle faar en skikkelig Hjælp, end at mange nyder alt for lidt. Dels vilde man derfor indskrænke Nydelsestiden , dels ønskede man at forhøje Stipendierne og indføre en Gradsskala. I S tedet for den hidtilværende