RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

109

LÆSEFOREN INGEN S OPHÆVELSE

D er er ingen G rund til a t betvivle, a t d e tte Indlæg h a r væ re t al­ vorlig m e n t; — Joh an sen v a r fo røv rigt k o rt i Fo rvejen fra G ra tist bleven u d næ v n t til A lumne og følte sig m aaske derfor i Taknem lig­ hedsgæ ld til P ro v sten ; — men sikk ert er det, a t d et fa ld t i en m eget d aa rlig J o rd b u n d . E t U d try k herfor finder m an vel i, a t Ordene »Takadresse til Provsten« er bleven overstregede i Bemæ rknings­ bogen, og a t der er s a t ironiske B ly an tsstreg er ved »ærligt« og »sin« [Begents]. B ed re blev d e t ikke, da m an d. 2. Febr. 1839 fik med­ d e lt en kgl. R esolu tion, hvo re fter der aa rlig t m a a tte anvendes ind ­ til 500 R bd lr. af K omm un ite te ts Kasse til Læseforeningen, saa- ledes a t A lum nerne for F rem tiden ikke skulde betale noget Kon ­ tin g en t, men Foren ingen til Gengæld stilles »under næ rmere Be­ sty relse og T ilsyn af d et theologiske Facultet«. P rov sten begik oven i K ø b e t den Uforsigtighed i sin Følgeskrivelse a t anvende den K ancelliform el, a t han herved havde »den Fornøjelse« a t m ed­ dele In s p e k to ra te t Resolutionen. D e tte v a r a t gyde Olie p aa Ilden, og h an slap heller ikke k ritik løs fra denne Tilføjelse. F . C. P etersen v a r k la r over, a t d et ikke b lo t v a r Eks-Regensi- anerne, m en ogsaa d e t hidtilvæ rende »Regeringsparti« p aa Regensen, ja , en sto r Del af de ellers ligegyldige, men nu »eksalterede«, som v a r m isfo rnøjede og vrede. H an trø sted e sig med d et klassiske C itat »Vreden er e t k o rt Raserie«, og tilføjede i sin Dagbog de mærkelige O rd : »Jeg fo rtrø ste r mig til, a t h a r K roen k u n n e t lukkes, maae Læ sestuen kunne aabnes«(!). Men selv den skikkelige Johansen sk rev nu i Bemæ rkningsbogen om Læseforeningen: Væ rre v a r Læssøe, da han kom op til P rov sten for a t ansøge om T illadelse til a t holde Foreningens sidste Generalforsam ling d. 10. M arts 1839. H an gav da sit H je rte L u ft og tru ed e med, a t ingen R egensianer i F rem tid en vilde sæ tte sin Fod i Læsestuen. P e te rse n søgte forgæves a t slaa ham ko ld t Vand i B lodet med de Ord, a t »dersom m an begik en saadan Overilelse, v a r d et en Lykke fo r R egen tsen , a t den h a r en Bestyrelse, som ikke derved vil lade sig afholde fra a t sørge for Regentsens Bedste baade nu og i F rem ­ tiden«. P a a Generalforsam lingen ledede Ploug Fo rhandlingerne, og P e te rsen v a r nu saa b itte r t stem t imod ham , a t han betegnede ham som : »Altsaa a tte r en i P ropositioner, P etition er og P ro te sta tio n e r »Hun opførte sig vel, Derfor slog F acultetet hende ihjel Og gav hende en Pension«.