RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

F Ø R S T E K A P I T E L

R e g l e m e n t e t a f 1818

D e n lille Verden, som hedder Kommun itetet og Regensen, har sjældent gaaet fri for Virkningerne af Forandringerne i den større. D et er da heller ikke til at undre sig over, at en saa indgribende Amputation , som Norges Adskillelse fra Danmark 1814, kan spores helt ind paa dette særlige Omraade. Nu skulde der altsaa spares. Allerede i Juni spurgte Universitets­ direktionen det theologiske Faku ltet, som indtil 1845 alene havde Styrelsen af disse Stiftelser under sig, om, hvor stor en Nedgang i A lumnetallet man kunde regne med som Følge af de norske Stu­ denters Afgang. Faku ltetet svarede først i Oktbr. og søgte da at nedstemme Forventningerne saa meget som muligt. De norske Alumners Tal kunde anslaas til en Fem tedel af det samlede Antal af Kommunitetsalumner, som efter Forordn, af 1788 var 154. Men at indskrænke Pladserne med 30, ansaa man ikke for forsvarligt, thi selv om Studentertallet i Danmark i en Række Aar havde været syn­ kende, saa at der i den senere Tid havde været et ganske rigtigt Forhold mellem Ansøgernes Tal og de ledige Pladser, viste Latin­ skolernes overfyldte Klasser, at det i Fremtiden vilde gaa omvendt. Man anbefalede derfor Universitetsdirektionen at nøjes med at ind­ drage 20 Pladser, nemlig i de første fem Aar aarligt fire. Og hertil føjede man de vægtige Ord: »De inddragne Pladser burde efter Facul- te te ts Formening anvendes til at forøge Stipendiet for de meest træn­ gende og værdigste Alumner.« A t indskrænke Regensalumnernes Tal (100), var ikke hensigtsmæssigt, da Værelserne nu en Gang var ind­ rettede paa et bestem t Antal, og hvad den dertil hørende Opvarm­ ning angik, mente man filosofisk, at »Brænde er af al Understøttelse den meest hensigtsmæssige for den Studerende, efterdi den lokker ham til at b live hiemme «.1