RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

LÆSE FOREN INGEN S VOK SENDE BE TYDN ING 101 k u lte te t gik endda videre, da d et i sit Svar d. 19. M arts 1837 er­ klæ rede, a t »det m aa fremdeles som h id til ansee d e t for a t være ufo renelig t m ed sit A n svar og sin Omhu for Regentsen, a t træffe nogen F o ran sta ltn in g , hvorved Læseforeningen vilde unddrages F a c u lte te ts B esty relse og Tilsyn«. Man v a r altsaa nu — i Modsæt­ ning til i Decbr. 1836 — saa ærlig a t indrømm e, a t m an ikke saa m eget o p tra a d te som R idd er for Regensalumnerne, som for a t væ rne om sin egen Indflydelse. Læseforeningskom itéen svarede her- p a a med a t erklæ re sig for opløst og lagde Sagen om Lovrevisionen i selve In sp e k to ra te ts Hænder. L u ften v a r e fte rh aand en bleven ikke saa lid t opvarm et. P rov sten selv in d rømm e r i sine Dagbogsoptegnelser, a t »Gemytterne er sa tte i Bevægelse. De Fleste«, tilfø jer han, »dømme efter P artiemæ n - denes eensidige F rem stilling uden a t giøre sig bekiendte med Sagen, og e t P a r, som jeg h a r op lyst om den re tte Sammenhæng, ere derved kom ne p aa and re T anker. Andre holde fa st ved deres Misbilligelse, tru e m ed U d træ delse af Læseforeningen«. H an trø sted e sig m ed: »Saalænge in te t v idere foretages, er d et bed st a t lade Solen gaae op og Solen gaae ned, til Tiden ogsaa her b ringer sin lægende Kraft«. Somm eren igennem søgte Læseforeningen a t finde et Komprom is, som F a k u lte te t kunde tiltræ d e ; den foreslog, a t Voteringen om E k s-R egen sianerne fø rst skulde foregaa 5 Aar efter deres Ud fly t­ ning, men B esty relsen vilde ikke strække sig videre end til de af F . C. P e te rsen foreslaaede 3. Ved Udgangen af 1837 erklærede F a k u lte te t ligefrem, a t de af d et approberede Love fra nu af skulde træ d e i K ra ft. Man k an ikke frikende Prof. Petersen for A n svaret for snarere a t hav e d re v e t F a k u lte te t frem ad i denne Kon flik t end v irk e t m ild- nende og ud jevnende. H an havde nu t a b t Taalmodigheden, da han s Hæ nders Skabning ikke arted e sig, som han havde h a a b e t d e t.74 V istnok m aa d e tte beklages, th i hvorledes m an end vil bedømme Læ seforeningens A and og V irksomhed i dens første Aar, ty d e r ad ­ sk illigt paa, a t den nu v a r ved a t overstaa sine Børnesygdomme. A nkep ro toko llen indeho ld t ikke alene Grovheder, men ogsaa v ir­ kelige D røftelser, der skærpede Deltagernes Evne til logisk og ram ­ m ende U d tryk sm aad e . Adskillige T ræk v idner desuden om en voksende A lm ensans hos Medlemmerne. Allerede i November 1836 foreslog saaledes en K reds af »Danske Bøndervenner« a t holde »Den danske Bønderven«; e t h a lv t Aar senere y trede J . A. Hasselberg