RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

100

EK S -R EG E N S I A N E R N E S STILLING

den tre M ands K om ité, der sku lde fo retage en Revision af »Grund­ bestemm elserne« for Fo reningen. De øvrige M edlemm er v a r J . Schur- m ann og D ah lstrøm . Denne K om ités A rbejde fo relaa p a a General­ forsam lingen i N ovb r. 1836, og d e t gik væ sen tlig ud p aa a t fo reslaa to Æ nd ring er, nem lig a t der ved E k sk lu sioner — som i W a lth e rs Sag — ikke m ere skulde in d h en te s T illadelse hos P ro v sten til a t holde ek strao rd inæ r Generalforsam ling, og a t § 4, (a t U d fly tte re »indtil videre« sku lde kunne blive staae n d e som M edlemmer, (se Side 60)), skulde fo rand res til, a t enhver, der h avd e væ re t Medlem som Regens- eller K omm un ite tsa lum n e , stad ig kund e v edb live a t nyde M edlem srettighed. H e rm ed v a r der a lts a a g jo rt e t yderligere S k rid t til a t aabne Regensen for Ikke-R egensianere, h v a d der jo — som tid ligere p a a v is t — a fg jo rt stred mod P ro v sten s P rinciper. Om han s H o ldn ing til Fo rslagene k an der derfo r ikke væ re Tv iv l, sk ø n t han s Ind stilling til F a k u lte te t ikke er b ev a re t. D e tte bevises noksom af, a t h an i Følge sin D agbog hen ledede dets Opmæ rksom hed paa, a t hv is m an gav Læ seforeningens B esty relse T illadelse til a t b e n y tte L ok ale t »til en og anden in te re ss a n t Meddelelse«, a ltsa a til Møder, b u rd e der k u n gives A dgang for M edlemmer og desuden kræves P rov sten s T illadelse til F o rsam lin g e rn e .73 Følgen b lev da ogsaa, a t d e t theologiske F a k u lte t erk læ rede ikke a t ville berøve R egensalum nerne R e tte n til a t bevilge A dgang til dem, der ikke længer v a r A lumner, og a t d e t afslog F o rslag e t om de ek strao rd inæ re Generalforsam linger. P a a en ny G eneralforsam ling i F e b ru a r 1837 gen tog im id lertid Læ seforeningen sin Ind stilling med den Motivering, a t en A fstem n ing om, h v o r v id t de æ ldre M edlemmer m a a tte blive staaend e i Foreningen, vilde væ re k ræ nkende fo r disse, og a t deres U d træ d en vilde b e ty d e e t b e ty d e lig t p ek u n iæ rt Tab for Sam fundet. Fo ren ingen h av d e nu n a a e t e t M ed lem san tal af 132, h v o ra f 34 v a r Eks-R egensianere. Ogsaa p a a d e t a n d e t H oved ­ p u n k t b lev m an staaend e ved d e t tid ligere Forslag . D a F . C. P etersen i Begyndelsen af M arts ind send te G eneralfo rsam lingsbeslu tningen, vedlagde han en personlig Indstilling , som denne Gang er b ev a re t. Æ nd ringerne vilde i Følge h an s Mening gøre Læ seforeningen til »en s ta tu s in s ta tu , em anc ipere t fra F a c u lte te ts og P ro v sten s Be­ styrelse«. A lum nerne havd e overset, »at der h e r ikke er Tale om e t S tuden ter-S am fund , men om en Læ seforening p a a R egen tsen , og egentlig kun for R egen tsens Alumner«. H a n foreslog, a t m an skulde stille Fo reningen Valget mellem a t udelukke alle Eks-R egensianere eller give dem Adgang for 3 A ar med paafølgende Votering. F a