RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

98

p r o b l e m e t : d e n

ø v e r s t e

m y n d i g h e d

tø re rn e ved a t overfuse ham og tru e ham med P ryg l. Følgen b lev en M ulkt, og da W a lth e r ønskede en ek strao rd inæ r G eneralforsam ling i sin Sag, men hos In s p e k to ra te t m ød te e t Afslag h erp aa, deciderede P ro v sten , a t In spek tø rerne s Kendelse skulde sta a ved Magt. D e tte v a r d e t fø rste Eksem pel p a a h an s Indg riben i Fo reningens Anliggender. Ogsaa da der v a r Tale om a t anskaffe Schleierm achers B reve over Lucinde, skred h an i e t B rev til In s p e k to ra te t ind mod den Slags »obscøne F rivoliteter«. D e t v a r a a b e n b a rt P ro v sten om a t gøre a t have H a an d i H an k e med Læseforeningens v idere Udvikling. 1836 blev e t b e ty d n in g sfu ld t A a r i dennes H isto rie. P loug v a r n u mellem In spek tø rerne , og Prof. P e te rsen u d s tø d te i den An ledn ing i sin Dagbog e t Suk : »desværre«. D e t v a r vel M inderne fra R egens- kroens Ophævelse d e t forrige Aar, som h e r ta lte til ham . Uro kom der h u rtig t. I F e b ru a r klagede In sp ek tø re rn e over R eg en spo rtn e ren s Forsømm elighed over for F o ren ingen og ønskede h am k n y tte t fa ste re til denne som T jener. P etersen fik im id le rtid fra F ab ric iu s m o d stri­ dende Oplysninger, p aa h an s Forespørgsel svarede In sp ek tø re rn e »intetsigende«, og han indstillede derfo r til F a k u lte te t a t afslaa A nd ragendet, »da ingen B e tie n t bø r s taae un d e r and re end F acu l- te te t og Provsten«. E n Analogi med R egenskarlene v a r »aldeles upassende«, da disse v a r A lumnernes p riv a te O pva rtere . D e t th eo - logiske F a k u lte t svarede i H enho ld h e rtil: »Det vilde væ re aldeles anom alt, a t Fac. skulde besk ikke P o rtn e re n til en T ieneste, for hv ilken Lønnen b liv er u d re d e t af Foreningens Medlemmer, og Fac. m aae derfor have d e t o v e rlad t til Fo ren ingen selv a t ordne det, der ved ­ komm e r F o rh o ld e t til dens Betient.« En Maaned senere v a r d e t a tte r g a lt med Ankep ro toko llen og P . L. Møller. »I de sidste Dage er der o p s ta a e t en S trid mellem P . L. Møller og P loug . . . , saa usømmelig og p lum p , a t jeg ikke længere h a r k u n n e t lade T ingen gaae sin egen Gang.« P ro v sten sk rev derfo r til In sp e k to ra te t med en Appel til »Regentsens Ære«, a t h an »baade som Medlem af Læ seforeningen og som R egen tsp rovst« m a a tte fore­ lægge dem d e t Ønske, a t B emæ rkningsbogen uden Ophold b o rtto g e s fra Læsesalen. H a n end te sin Skrivelse m ed : »Skulde lignende Mis­ b ru g for F rem tid en fmde Sted, fo rbeho lder jeg mig p a a m it A n sv a r a t lade enhver B emæ rkningsprotocol, hvo ri Sligt forekommer, b o rt­ tage«. Nu kom In spek tø rerne p aa Benene mod, h v ad de an saa fo r e t Angreb p aa Foreningens R ettig h ed e r, men Prof. P etersen beroligede dem foreløbig ved i e t a a b en t B rev a t ud ta le sin R e sp ek t for Læse­ foreningens R ettigh ed er, og a t d e t kun, n a a r den gik ud over disse