RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

N Y BEMÆRKNINGSBOG 95 vel give h am R e t. N etop i de samme Dage, som F reden sluttedes mellem Kønigsfeldt og hans M odstandere, skrev P rov sten til Læse­ foreningens In sp e k to ra t og foreslog et Forlig; m an skulde brænde B emæ rkningsbogen og bestemm e nogle Regler mod frem tidige Mis­ b ru g af den nye P rotokol. Saadanne Regler fik m an dog først i E fter-

a a re t 1836. Den gam le Bemæ rk­ ningsbog fjernedes im id lertid og ansaas fo rm oden tlig fo rb ræ n d t, men heldigvis for os v a r d e tte ikke T ilfæ ldet. F o r e t P a r Aar siden afleveredes den af en Fo r­ re tn ing sm and til den nuvæ rende P ro v st og er herved bleven en K ilde til p a a fø rste H a an d a t faa e t In d try k af regensielt Sam­ liv i Gamm elliberalismens Dage. D e t k an ikke siges, a t man gjorde glædeligere E rfaringer med den næ ste Bemæ rknings- bog, som blev frem lag t d. 5. Ju n i 1834. D er stod p aa dens første Side — ligesom i den tidligere Bog — e t F o rbud mod ano­ nym e Skriverier, men dette . i . *11

Fig. 19. D. G. Monrad, v iste sig ikke a t være nogen til­ stræ kkelig k ra ftig S ikkerhedsforanstaltning. Allerede den Omstændig­ hed, a t In sp e k to ra te t, der nys v a r tiltra a d t, havde fjernet den første B emæ rkningsbog i Tavshed uden a t motivere d e tte med P rovstens B rev, der a a b e n b a rt v a r de almindelige Medlemmer ukend t, forvirrede disse og gav den nye P ro toko l en daarlig S ta rt. D et hjalp ikke synder­ ligt, a t P loug a rrig t bad et Medlem, som søgte efter Bogen, om 1) »ikke a t fylde Bemærkningsbogen med tom og u n y ttig Snak, 2) a t skrive sine Bemæ rkninger saaledes, a t de kunne læses«. Man frab ad sig han s »faderlige Formaninger«. Nu v a r m an allerede ved a t slaa ind p aa den gamle Tone. H. C. Stausholm spurgte i Anledning af Ankerne over Bemærkningsbogens B o rttag e lse : »Kan H r. Thomsen vedblive a t væ re Medlem af Læseforeningen, efter a t han paa saa u fo rskamm e t en Maade h a r besky ld t et af dens Medlemmer for en Forseelse, der sta a e r parallel med Tyverie?« Samme Thomsen (til 1879 P ræ s t i Balslev og E jby ) v a r aab en b a rt en stridb a r H erre; .