RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

94

BEMÆRKN INGSBOGEN F J ERN E S

at der virkelig aldeles ikke er nogen Plads deri for Nag eller hemmeligt Fjendskab mod nogen enkelt, altsaa heller ikke mod ham. Hr. K. tilgive mig min Rolighed ved hans Yttringer! jeg føler, det var min Pligt at lægge mere Vægt paa hans Ord, jeg føler jeg burde blive ærgerlig og hidsig, men

det er mig umuligt, derfor tilgiv mig! — Hvad synes De nu om Hr. K., hvis vi stak Hovederne ud, hver af sit Vindue, og under Chor af A revoir, Taknemmelig, Walter, Jespersen, Jespersens Compagnie,Kaiser, Bagger,Dreyer, Petersen, Voigt, Stausholm og Hall istemte: Vi elske Dig alle livsalige Fred!« Monrads Forslag om Choret v a n d t levende T ilslu tn ing . H v o r h a r m an ikke alle Ing red ien ­ serne af han s Væsen i denne U n g d om ss trid : Ironien, Logi- ken, E vn en til a t irrite re og tilsid st »le beau g e ste « ! H an v a r p aa d e tte T id sp u n k t p aa tred je A ar R egensalum ne, havde i Sommeren 1832 ligget paa H o sp italet, og søgte e t P a r A ar senere af H e lb red shen syn om a t m a a tte »ligge p a a Vol- den« i e t P a r E fte raa rsm a an e - der, h v ad h an fo røv rig t ikke

Fig. 18. c. f . A iien.

opnaaede Tilladelse til. Svagelig af H elb red — m aaske navnlig i aandelig R e tn in g — besad han sam tid ig en Modenhed og overdæ kk e t Voldsomhed, der allerede da gjorde ham m eget forskellig fra K am ­ m e ra te rn e .69 N a a r F reden saa h u rtig t slu ttedes inden for Læseforeningen i M arts 1834, hang d e t dog sikk e rt sammen med den pinlige Følelse, som h avde g rebet P ro v sten over for denne Fejde. N a a r Læ seforenin­ gens Bestyrelse senere i e t S trid ssk rift p aa stod , a t der inden for Sam fundet havde hersket »en jevn og ligefrem Tone«, og a t S trid ig ­ hederne i Bemæ rkningsbogen havd e væ re t saaledes, a t kun »en sjelden Gang Sømmelighedens G rændser vare bievne overskredne«, kunde P rof. Petersen ikke slu tte sig til denne Anskuelse, og vi m aa