RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

MONRADS LITERÆRE DEBUT 93 B regendah l, og lian slog over for dem om sig med Betegnelser som »Skurke« og »Uslinger«, og ta lte om »Skumleres Nedrighed«, som for­ v o ld te ham »Krænkelser«. Men nu greb den 22aarige D. G. Monrad P ennen , og d e t er ejendomm eligt a t se e t af de første Udslag af hans s a tirisk e A a re: »Undertegnede kan aldeles ikke være enig med Hr. C. Voigt, thi Hr. Kø- nigsfeldt har Ret. A revoir og Taknemmelig ere nogle Uslinge, nogle Skurke, nogle nedrige Skumlere. Hr. Taknemmelig overvælder Hr. Kønigsfeldt fra sit anonyme Skalkeskjul, thi vel saae Hr. K. selv paa, at Hr. Taknemmelig skrev sin Bemærkning, men alligevel er det et Skalkeskjul, thi de andre af Læseforeningens Medlemmer kunde jo ikke vide, hvem det var.« . . . Efter andre Drillerier foreslaar han saa, at afsætte Allen som Inspektør og i Stedet indsætte Kønigsfeldt, men kunde dette ikke ske, burde denne i hvert Fald trøste sig med sin gode Samvittighed, og han maatte absolut fortsætte med sin gavnlige Bestræbelse. »Deres usædvanlige chronologiske Genie og Deres Flid vil snart bringe Dem endnu langt videre og tænk Dem, hvor smukt d et vil være, naar Deres Beretning er bleven endnu nøiagtigere, naar De f. Ex. kan skrive: »Den 23de Januar Kl. 10,20’,40” udkom der et Hefte af Conversations-Lexicon der neuesten Zeit und Litteratur. Reitzel kunde have dette Hefte den 15de [13de?] Februar Kl. 11,13’,28” ; ikke desto mindre fik Læse-foreningen sit Exemplar først 15de Februar Kl. 11,12’,14”. Flere Gange har jeg paatalt denne Uorden.«« K øn igsfeld t baskede ganske v is t imod en saadan »Tilslutning«, men M onrad bed sig fa s t i hans In ju rie r og foreslog i e t n y t Indlæg, som han med god G rund »frygtede for« ogsaa vilde blive op taget ironisk, a t der sku lde indføres i Læseforeningens Grundlov, a t man uden a t ekskluderes m a a tte udskæ lde sine M edstuderende for Skurke, Us­ linger og nedrige Skum lere. Monrad bad om Medlemmernes T ilslu t­ ning til en saad an Lovbestemmelse, th i i m odsat F ald »er d et jo, ligesom de troede, a t den, der udskjelder sine Medstuderende for Skurke, Uslinge og nedrige Skumlere, bu rde excluderes, og jeg vil dog ikke haabe, a t nogen h a r en saadan Mening«. Med denne truende S alu t en d te A rtik len . K øn igsfeld t krøb til K o rse t og indrømmede, a t der havde fundet »gjensidige Misforstaaelser« Sted, men han kunde dog ikke dy sig fo r til Afsked a t klynke over Monrads »fjendske Sindelag«. Monrad forlod nu Iron ien og svarede ham roligt og væ rdigt. H an havde o p n a a e t H en sig ten med sit Indlæg, og v a r tilfreds. Angaaende F je n d sk a b e t hed d e t sm u k t: »Jeg forsikkrer Hr. Kønigsfeldt, at Glæde over det venskabelige Forhold, som jeg staaer i til mange Regentsianere, saaledes har opfyldt mit Hjerte,