RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

92

LÆSE FOREN INGEN S ANKEPROTOKOL

saa a t han foruden F ribolig med to F av n e B ræ nde h avd e 250 R b d . Sølv i aarlig N e tto in d tæ g t. H an v a r u tv iv lsom t i K rid th u s e t hos P rov sten , og h an op fy ld te alle dennes F o rv en tn in g e r.68 Men der v a r ved K roens Nedlæggelse komm et en K u rre p a a T ra ad en mellem Prof. P etersen og e t — m aaske m ere k ra ftig t end ta ls tæ rk t — P a r ti b la n d t Regensianerne. D e t v a r kun en V aaben - s tilstan d , der v a r s lu tte t e fte r d e t fø rste Samm enstød . Den endelige K rig udb rød i Anledning af Læseforeningen. D ennes S ta rt h avde væ re t saa vellykket, a t d e t fulgte af de jo rd iske F o rho ld s U fuldkomm enhed , a t en saad an H a rm on i ikke kunde v edv a re mellem A lum nerne og deres B estyrelse. S tridens Æ b le b lev tr ille t ind i K redsen , da der i A ugu st 1832 frem lagdes en F o rslag sp ro toko l i Læsevæ relset. Gennem den læ rer vi de davæ rende R egensianeres S tem n inger og U d tryk sfo rm a t kende, og m an b liver u n d e rtid e n noget ov e rra sk e t ved d e t In d try k , m an fa a r af Mænd, der siden b lev kend te offentlige Person ligheder. H ov edb e stand en af de frem lag te Bøger er natu rligv is Æ s th e tik . De besøgende fo reslaar an ska ffet »Noveller af F o rfa tte re n til en Hverdagshistorie« eller »Blickers Noveller, af hvilke flere ere særdeles udmæ rkede«; d e tte h a r a a b e n b a rt ogsaa væ re t P lougs Mening, da han uden v idere b o rtto g dem fra Læsesalen, men overhovedet fo rsv a n d t b e stand ig h erfra B lad e og Bøger, d e rib la n d t »Kong E rik og de Fredløse«, der g jo rde sto r Lykke. Men især viser d e t aandelige N iveau sig i den Tone, der g a a r gennem Bemæ rkningerne. En stud . theol. W . Chr. L ak ie r lagde for med en Række Indlæg, hvo ri han s M odstandere beskødes med K a ste v a ab e n som »Sludder«, »Pedant«, »saadan en Karl«, »pøbelagtig og d renge- agtig H andlem aade« o. s. v., og d e tte er kun eet Eksem pel. D e t uheldige er, a t Indlæggene som Regel er hypp ige og skarpe, ofte end ­ og grove, men sjæ lden t v ittig e. N avnlig efte r Sommerferien 1833 b lu s­ sede den satiriske L y st op, de fleste morede sig nu med a t drille L ak ie r, f. Eks. ved u nd er hans N avn e træ k i P ro toko llen a t tilfø je B illeder af Sm aadyr, O rdensdeko rationer o. 1. Islænderne kom nu ogsaa u n d e r Beskydning, m an rev dem deres Sprogfejl i Bemæ rkningsbogen i Næsen. Særlig g a lt blev d et i F eb ru a r 1834, da den senere b ek en d te H isto ­ riker K ønigsfeldt ved sin hyppige og ped an tisk e K ritik af Læ sefor­ eningens B estyrelse k a ld te en hel Hæ rskare af P seudonym er i M arken mod sig, navnlig »Taknemmelig« og »Å revoir«. K øn igsfeld t b lev h u rtig k la r over, a t bag d et fø rste N avn dækkede H isto rik eren C. F. Allen sig, og a t d e t an d e t v a r iden tisk med den vo rdende P o litik e r