Regensen_1858-62

87

ikke feires af alle, — saa var der i hine længst forsvundne Dage kun een samlet Grundlovsfest den 5te Juni. Et i Forhold til Byens daværende Stør­ relse uhyre stort Optog med Musik og Faner drog op til Christiansborg Slot og fyldte Ridebanen fra Colonnaden til Marmorbroen. Kong Frederik VII traadte frem ved Balustraden over Colonnaden iført en gylden Hjelm, oven paa hvilken der laae en Løve af Sølv, blaa Vaabenfrakke og lueforgyldt Kyrads, hvide Hjorteskindshandsker, hvis brede Kra­ ver naaede ham næsten til Alhuen, og lange, gule Gedeskinds Støvler med Sporer af monumentale Dimensioner. Denne meget ureglementerede Dragt klædte ham godt. Naar Festsangen var sungen og Festtalen holdt, hvori «Grundlovens ophøiede Giver» pristes i stærke Ord, brød den forsamlede, af alle Samfundsklasser sammensatte Mængde ud i de mest begejstrede Hurraraab. Kongen viste stor Tilfreds­ hed med disse historiske Øieblikke, i hvilke han ret følte sig som den Konge, hvis «Folks Kjærlig- hed var hans Styrke». Han iførte sig med Held en imponerende kongelig Værdighed, slog ud med sin behandskede Haand og holdt en af sine mærke­ lige Taler. Disse Taler lignede paafaldendc hinan­ den fra Aar til Aar. Indholdsrige var de ikke. De lød omtrent saaledes: «Tak Børn; det er Eders Konge en Glæde at see Eder saa talrigt forsamlede. Gud beskytte Danmark! Gaa nu hjem, og hils Eders Koner og Børn, Tak!» Skjøndt disse Ord, naar man, som her, læser dem, ikke indeholdt ret meget, gjorde de en stor Virkning. Uendelige Jubelraab fulgte dem, mens man i Henrykkelse svingede Hatte og Huer. Naar man saae Kongens smukke Skik­ kelse og hørte hans høie fyldige Bøst, som med største Tydelighed hørtes helt hen til Marmorbroen, og naar man saa tillige betænker, at Folket i det