Regensen_1858-62

64

Imidlertid kom Kromanden til det Kesultat, at den unge Mand ikke var nogen Bedrager, og mente, at han burde tage sig lidt af ham. Man og Sogne­ fogden holdt Forhør over den lille Student og fik ud af det, at han boede paa Begensen. Saa spændte de for og kjørte begge to afsted med ham og af­ leverede ham paa Begensen. Professor Gram kom tilstede og modtog Forklaringen, betalte Kromanden og internerede den lille Islænder hos en af dennes ældre Landsmænd. Efter Samraad med nogle andre Islændere sluttedes Sagen med, at det unge Natur­ menneske blev pakket ind og bragt ombord i en Jagt, som sejlede til Island. Mellem Islænderne indbyrdes var der meget Sammenhold og gjensidig Hjælpsomhed. De ældre Islændere, som ikke længere var Regensianere, fordi tieres Tid var udløben, og som af forskjellig Grund blev her i Byen, dannede en lille islandsk Coloni. Denne stod under en Aldersformand, nemlig cand. theol. Magnus Eirikson. Han var en mærkelig gammel Mand. Ilan var som en Patriarch for de yngre Islændere. For hans Mening bøiede de sig. Men han var ogsaa en Mand, for hvem man maatte have Ærbødighed. Fattig var han vistnok. Ialtfald levede han meget tarveligt. Han var en stilfærdig, venlig, men meget alvorlig Skikkelse med et charac- teristisk og smukt Hoved. Man saae ham sjældent lee. Han var Pebersvend og hans Fornødenheder meget smaa. Det var ikke blot Islænderne, der saae op til den gamle Theolog. I hele den lærde theologiske Verden var Magnus Eirikson vel kjendt som en lærd Mand af uplettet Renhed i Tanker og Færd. Maaske kan man kalde ham en Særling, men han var ialtfald ikke af de Særlinge, som der er noget comisk ved. Han levede for Theologien som Videnskab. Vistnok kunde han have opnaaet