Regensen_1858-62

53

var det bedste og behageligste Forhold mellem dem og os. De betroede os gjerne deres private Glæder og Sorger og dem af os, der manglede Talent for at stoppe Strømper eller sy løse Knapper fast igjen, hjalp de villigt i saa Henseende. De viste sig om Morgenen. Saalænge Rengjørelsen af vore Værelser stod paa, søgte vi Tilflugt i Gaarden eller paa Læsestuen, forsaavidt vi ikke vare paa Universitetet eller ude at informere. Regenskarlene, der fra Naturens Haand vare ganske almindelige Karle uden noget Særpræg, ud­ viklede sig ved Omgangen med deres unge Herrer og ved deres Færden paa den gamle Gaard til en særegen Race. Naturligvis skete dette i forskjellig Grad efter deres forskjellige Individualiteter og Rcr- fectibilitet. Jeg vil ikke sige, at de paavirkedes synderligt af Videnskaberne eller Muserne. Dertil manglede de Forudsætningerne. Men de bleve mere dannede og deres hele Maade at være paa forandre­ des, ja man kan vel sige, forædledes. Flere af Regenskarlene i min Tid var dette Til­ fældet med. De satte sig ind i vore Vaner og An­ skuelser. Flere af dem var vore Venner og For­ trolige i visse Anliggender. Især fik de Indblik i vore finansielle Sager og mere end een Gang hjalp de os paa forskjellige Maader udover Vanskeligheder. En flink Regenskarl fattede Interesse for sin Herre og holdt af ham. Det er langt fra, at man kan sige, at han gjorde det for selv at have Fordel deraf. Jeg kunde anføre adskillige Exempler paa deres Uegennyttighed. Gik det os godt, glædede de sig med os, og gik det ilde, saa tog de sig vore Sorger nær og delte vore Bekymringer. Og dog blev de ikke derfor familiaire. De blev ved at be­ tragte sig som vore Tjenere. Naturligvis havde de ogsaa i os Herrer, som det ikke var vanskeligt at

Made with