Regensen_1858-62

43

at Regensprovst Hviid plantede Træet til Erindring om denne for ham glædelige Begivenhed. Det var altsaa med Rette, at den yngre Hviid bar Navnet «Træets Broder». Dette Navn bar han ikke alene paa Regensen, men ogsaa ude i Byen. Den stilfærdige, beskedne Mand var nemlig ret vel kjendt i Kjøbenhavn under dette Navn. Vel var hans ydre Skikkelse af dem, som man lægger Mærke til, da han var lidt af en Original, men det var dog hans Egenskab af Træets Broder, der gjorde ham bekjendt. Der var vist ikke mange udenfor Regensen, der vidste, at hans virkelige Navn var Hviid. Nej, det var den Omstændighed, at han var Træets Broder, som var det Mærkelige ved ham. En Dag kom Træets Broder ind paa Regensen og viste en ganske særegen Uro og Forfjamskelse. Der var aabenbart noget, som trykkede ham og som han trængte til at faa sagt. Endelig kom det ud af ham, at han var bleven udnævnt til Byskriver i en af Bornholms mindste Byer. Om han egentlig var glad over dette, var ikke let at blive klog paa. Man tør vistnok troe, at hans mulige Glæde over Udsigten til noget bedre occonomiske Forhold var stærkt blandet med Vemod over at skulle for­ lade den Jord, hvori han, ligesom sin store Broder Linden, havde slaaet Rod og hvoraf han havde suget sin sparsomme Næring. Da Regensprovst Hviid i sin Glæde over sin lille Søn plantede Linden, tænkte han vel, at denne Søn kunde blive en stor Mand ligesom det unge, lille Lindetræ kunde vokse op og blive et stort Træ. Træet voksede og blev stort, som vi nu ser det, — men Sønnen blev ikke nogen stor Mand. Han hutlede sig smaat og beskedent gjennem Livet, vandrede om, nærmest som en fattig Mand med luvslidte Klæder, hvis eneste Fortrin var det, at