Regensen_1858-62

40

deltog dog i Samtalen og sluttede sig altid til smaa, samtalende Grupper. Altid var han i en jevn glad Stemning og vistnok tilfreds med sine Kaar. Et udmærket godt Helbred havde han i sin høie Alder. Firskaaren og sund færdedes han imellem os. Man kunde ikke andet end holde af den smukke gamle Mand. Student var han med Liv og Sjæl. Selv­ følgelig indbød vi ham altid til vore Gilder, hvad han satte stor Pris paa. Han var i høi Grad be­ skeden og stilfærdig i sin Optræden.Det faldt ham ikke ind at besøge os paa vore Værelser, da han var bange for at forstyrre os. Kun een Gang fik man hans Besøg. Naar en af os skulde op til Embedsexamens mundtlige Del, indfandt gamle Blicher sig og fulgte ham op paa Universitetet. Jeg mindes helt vel, hvor den kjære gamle Mands Ledsagelse virkede beroligende paa mig den Morgen, da jeg skulde «op til Attestats». Det var som om han gik med mig i min Faders Sted. Naar man skal op til Examen, er man i Almindelighed ikke meget freidig. Det vidste gamle Blicher. Derfor vilde han gjøre hvad han kunde for at hæve Modet. Jeg troer, at det lykkedes ham ganske godt, ikke just ved Trøstegrunde eller anden Tiltale,« men ved sin blotte personlige Tilstedeværelse. Paa Universitets­ trappen tog han Afsked, klappede mig paa Skulde­ ren, og sagde: «Gud være med Dem». Han var sandelig en god og uegennyttig Ven. Naar saa Examen var overstaaet, kunde gamle Blicher være helt rørende glad paa Vedkommendes Vegne. Paa de Tider af Aaret, hvor Examinerne holdtes, havde Blicher travlt hver Morgen, naar nogen af hans Venner skulde op. Han gik i Spænding indtil det var overstaaet. Om han havde, eller havde havt, Sønner, er mig ikke bekjendt, men vist er det, at han betragtede os som sine Børn.