Regensen_1858-62

38

saa nøie under de Omstændigheder. Det var vel nok mere upassende af os at benytte den sørgelige Begivenhed paa den Maade. Men nægtes kan det ikke, at det var morsomt, næsten vittigt. — Saa me­ get er vist, at gamle Brice blev rasende, da han saae det Billede, og kaldte os Højforrædere, Gade­ drenge, Dumrianer og mange andre græsselige Ting. Han gik op og fortalte det til Professor Gram, som kom til at le af det og mente, at det ikke var saa slemt. Vi blev bange for, at Fabricius nu efter dette ikke vilde gaa med til Julegildet. Vi sagde derfor til ham, at Billedet vilde blive taget bort. Saa sagde han: «Lad det kun hænge, naar det kan more Jer. Hverken salig Kongen eller mig gjør de Abekattestreger noget.» Billedet blev hængende og Fabricius gik med til Julegildet og lod som om der ikke havde været noget iveien. Hidsig var han, det vidste han godt selv; men det gik snart over. Muligt var det saamænd ogsaa, at han, efter at den første Hede havde fordelt sig, er kommen i Tanker om, at Billedet igrunden var morsomt; men ind­ rømme det, vilde han naturligvis ikke. Af Læsestuen indlagde Fabricius sig stor For­ tjeneste. Anskaffelsen af nye Bøger ledede han med den rette Smag og uden Ensidighed. Der blev endog Raad til at anskaffe fransk, engelsk og tysk Literatur, skjønt Midlerne ikke var store. Det var ham en Glæde at se, at vi flittigt benyttede Læse­ stuen. — Provsten og Viceprovsten udgjorde Regensens Bestyrelse. Flere Embedsmænd var der ikke. Alum­ nerne havde ikke nogen Repræsentant. Klokker- Institutionen er langt senere bleven indført.

Made with