Regensen_1858-62

36

de, som fulgte ham gjennem Kannikestræde, ham opmærksom paa, at der lød Sang og Larm fra en at Lejlighederne i Regensen. Der var stærkt oplyst og Fabricius fandt snart Værelset, hvor Misdæderne holdt Gilde. Han busede ind uden at hanke paa, saae skrækkeligt vred ud og brød ud i den vold­ somste Ryge af Skjænd. Forbryderne bleve først noget overraskede og kunde ikke sige noget, hvad der heller ikke kunde nytte, da han ikke vilde kunne have hørt det. Han blev staaende med sin Hat paa og truede med sin Stok. Da hans Tales Strøm sagtnede noget, tog den ene af dem, hos hvem Gildet holdtes, en Rakke, satte et Glas, fyldt med Punch derpaa og præsenterede det, dybt buk­ kende for Fabricius. Han saae noget forbausel ud, men tog Glasset, bad om en Stol, satte sig og drak af Punchen. Munterheden vendte naturligvis snart tilbage. Fabricius spurgte: «Hvem af Jer har Fød­ selsdag idag?» Da han fik det at vide, klinkede han med ham, tømte sit Glas og lavede sig til at gaae og sagde, at nu maatte vi ikke synge og raabe saa høit, at døve Folk, som han, endog kunde høre det. Vi skulde moderere Stemmerne. Saa satte han sig ned igen og morede sig deiligt og fortalte Historier om Rahbek, Raggesen og andre Berømt- heder, som han havde kjendt. Hvert Aar holdt Fabricius Auction over de Bø­ ger, som udgik fra Læsestuen efterat have ligget der deres Tid ud. Da han var døv, kunde han ikke fungere som Auctionarius, men valgte en af Alumnerne dertil. Før Auctionen begyndte, samlede han nogle af os i sin Leilighed og tracterede os med Portvin og Kager, for at sætte Liv i Auctionen Men det gjorde ham altid ondt, naar Bøgerne gik for høit. Han sagde, at de burde fordeles gratis imellem os, da vi jo vare fattige og Regensen rig.