Regensen_1858-62

22 der gik ud paa en Pengebøde, eller, naar det var meget slemt, og i Gjentagelsestilf'ælde, Landsforvis­ ning. Skjøndt altsaa Revolutionens Dønninger mærke­ des her, var Kjærligheden til dens Ideer platonisk. At maaske enkelte unge Brushoveder, der var be- geistrede for Mirabeau, Vergniaud, Danton, Robes- pierre og andre af Revolutionens store Personlig­ heder, kan have ført revolutionair Tale i Regens- gaarden, havde ikke meget at sige. Vi troe, at Re­ volutionen .he r virkede godt. Thi i Slutningen af det 18de Aarhundrede var der et betydeligt aande- ligt Liv, hvorunder de store Forfattere, som frem­ stod i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede havde faaet deres Daab. At Regensen som Samlingsstedet for den academiske Verdens yngre Borgere, her havde sin store Betydning er uden for al Tvivl. Et Symbol paa den aandelige Frigjørelse var det, at i Aaret 1793 faldt Jernstængerne bort fra Regensens Vinduer. Regensianerne var frie Mænd, der ikke som Fanger skulde sidde bag Jernstænger. Værel­ serne blev bedre indrettet, der blev pyntet op og gjort hyggeligere, som det passede sig for Boliger, der skulde huse dannede unge Mennesker, saa at de skulde føle sig mindre fristede til at søge ud fra deres Hjem. Regensens Klokke var bleven mis­ brugt under Posthusfejden da Student Eiler Hagerup*) havde anvendt den som Stormklokke og den blev der­ for sat paa Loftet. Men i 1807 blev den hængt op igjen og fik Lov til at lade sig høre for hele Nabo­ laget. Kort sagt en lysere Tid kom for Regensens Søn­ ner, en Tid, der blev frugtbar for den danske Lite*

*) Senere Godsinspekteur paa Nysø, Bedstefader til den E. Hagerup, hvis Navn findes paa denne Bogs Titelblad.