Regensen_1858-62

20 til at betragte Armeen som en baade kostbar og unyttig Indretning. Landet havde just dengang længe bavt Fred. De Menige og Underofficererne var hvervede Folk, tildels Udlændinge, og for største Delen alt andet end agtværdige Existenser. Mange af Officererne var udartede i moralsk Henseende, indbildske og anmassende, og hertil kom, at en stor Del af dem var Tyskere, som foragtede baade den danske Nation og det danske Sprog. Armeen var ikke national. Dette bevirkede, at overalt, naar der opstod Strid mellem en Militair og en Civilist, tog Mæng­ den altid ubeseet Farti for Civilisten og imod den Militaire. Naar altsaa det i og for sig ubetydelige Sam­ menstød mellem Student Michelsen og Lieutenant Rømeling den 2den Februar 1793 formaaede at bringe hele Byen i et saadant Oprør, at Regjeringen grebes af Frygt for en Revolution, saa viser det til- fulde, hvor forhadt Officersstanden var. Men det viser ikke, at Regensianerne eller Studenterne over­ hovedet var et uroligt eller voldsomt Folkefærd. Vel var det i Sammenstødets første Begyndelse Re­ gensianerne, der vare de virksomste Deltagere i AfTairen, men meget hurtigt strømmede alle Slags Civile sammen og indtog en truende Holdning imod Rømeling. Regjeringens skarpe Forholdsregler var uden Tvivl ogsaa noget begrundede i en overdreven Skræk for Uroligheder. Den samme Dag, som Posthusfeiden udbrød, var nemlig Efterretningen om Kong Ludvig XVFs Henrettelse naaet til Kjøbenhavn. At denne Efterretning greb de Styrende stærkt er ikke under­ ligt. Men der var ikke Spor af Grund til at frygte for at Kjøbenhavnerne skulde halshugge den sinds syge Kong Christian VII eller den høit elskede Kron-