Regensen_1858-62

18

Hvad der mest modarbejdede Svireriet det var Alum­ nernes Fattigdom. De havde ikke Raad til at drikke saa meget, de lystede, skjøndt Drikkevarerne ikke vare dyre. De drak helst paa Credit eller paa Bor­ gernes Bekostning. Ved høitidelige Lejligheder, saa- som Brylluper og Begravelser hos Adelen og de velhavende Borgere, optraadte de som Sangere, Skuespillere, Lejlighedsdigtere og Ligbærere. Saa bleve de tracterede med Masser af Mad og Drikke, men vel at mærke, ikke i Festsalen, men ude i Forstuen eller sammen med Tjenerskabet. Som rimeligt er, skulde dette ikke hæve Viden­ skabens unge Dyrkere i Anseelse eller Selvagtelse. Man kan derfor ikke undre sig over, at Regens- værelsernes Udstyr bestod i et Bord, en Bænk og en fælles Seng for to, at der var Stengulv i Værel­ serne, Jernstænger for Vinduerne og ingen Kakkelovn. De vare ikke bedre vant og havde ingen Smag for Hyggelighed endsige for Luxus. Det er ret betegnende, at, da man engang for noget over 50 Aar siden foretog en Udgravning af Trekroners gamle Kuler, man da fandt i det underste Lag af de gjennem lange Tider der ophobede Masser af gammel, ærværdig Gjødning en Mængde Tinkrus og Kaarder, som skrev sig fra det 17. Aarhundrcde. Kruset og Klingen var nemlig den Tids Regensianeres vigtigste Attributer. Man sad ikke dengang paa Rcgensen og sang Kvartetter, æsthetiserede eller politiserede. Nei, man drak sig fuld paa simple Beværtninger og sloges med Lakaier, Soldater eller Haandværkssvende. — Tiderne forandredes; større Maadehold og mere polerede Sæder fandt efterhaanden Indgang i Landet, og dette reagerede ogsaa paa Regensianerne. I det 18. Aarhundrcde blev det betydeligt bedre. Især fra Frankrig bredte der sig en mere forfinet