Regensen_1858-62

Blixen-Fineckes Vinduer ind og lignende unyttige og for dannede Mennesker lidet passende Fore­ tagender. Men saa, temmelig sent paa Aftenen, blev det i Regensgaarden almindeligt bekjendt, at der skulde slaaes en Potte paa Cultusministerens, Professor V. A. Borgens Dør i Fiolstræde. Et Øieblik efter var Gaardcn tom. Det havde slaaet an. Jeg be­ klager nu, at jeg fulgte de andre i Retningen af Fiolstræde. Var der nemlig noget af Ministeriets Medlemmer, der ikke fortjente en saadan Behand­ ling, saa var det sandelig Borgen. Han var en fuldkommen Hædersmand og vistnok Ministeriets mest inolFensive Medlem. Men han var (kultus- minister og som saadan Universitetets og Studenter­ nes Foresatte. Han repræsenterede det «Dannerskc* Ministerium ligeoverfor os. Derfor skulde det gaae ud over ham. Jeg fulgte altsaa Strømmen, der dog ikke talte saa overmaade mange Mennesker. Den gjorde Holdt i Fiolstræde og der indtraadte et Øiebliks Raadvild- hed, da man ikke var ganske paa det Rene med hvor Ministeren boede. Da aabnede et kvindeligt Væsen i Nattrøie sit Vindue og meddelte Nummeret paa hans Hus. Der blev raabt Hurra for hende, hvad hun ikke fortjente. Med Vægteren fandt en kort Raadslagning Sted. Mod en Godtgjørelse af tre Mark indvilligede han i at forlade Fiolstræde og begive sig hen ved Nørre Vold. Saa paafulgtc Braget af Potten, Afsyngelsen af en Sang og Raaben Pereat. Hermed var Programmet udtømt og man vidste ikke mere at gjøre. Saa var der nogle, der raabtc: «til Amaliegade!» Og saa drog Toget afsted. Ministerens Hus ytrede ikke Livstegn. Det laae mørkt og taust. Jeg gik hjem paa Regensen. At jeg var med, Regensen. 8