Regensen_1858-62

109

tøi i Orden. Det blev tørret i det varme Kjøkken. I Restaurationslokalet var der en deilig Varme, der tørrede vore Klæder. Vi havde endnu mange Penge i Behold. Vi havde ikke havt Ledighed til at give ret meget ud. Saa fik vi Masser af Boeufsteg og anden god Mad og Drikke. Der var paa Grund af Veiret ikke mange Gjæster. Nu fik vi Opreisning for vore Lidelser. Det var en deilig Aften, skjøndt vi sad med Træsko paa. Med Ungdommens Letsind hengav vi os til Nydelsen. Klokken blev mange. Vort Fodtøi var bleven tørt og rent. Vi bestemte os til at abandonnere Træskoene. Dem forærede vi Værtens Folk. Da Opbrudets Time kom og vi skulde betale Fortæringen, viste det sig, at vor Restbeholdning af Penge ikke var synderligt større end Værtens Reg­ ning. Vi betalte, men det stod klart for os, at vi ikke havde Penge nok til at k j ø r e hjem for. Vi havde været for (lotte. Bokkenheuser var nemlig ikke med. Havde han bare været med, saa havde vi ikke siddet saadan i det. Naa, ja — hvad, saa maatte vi g a a e hjem. Det var jo heller ikke saa farligt. Vi var bievne tørre, havde hvilet os og faaet rigeligt at spise. Da vi kom til Vognenes Holdeplads, var der ikke en eneste Vogn. Det var en Trøst. Saa kunde vi jo alligevel ikke have kommet til at kjøre. Glade og freidige tiltraadte vi Marchen. Vi var rigtigt overgivne. Da vi kom til Bomhuset, satte vi os op paa Ryggen af hinanden og forlangte at be­ tale som Ridende. Herover blev Rommanden vred. Den Mand maa have manglet Gemyt. Det gjør Bommænd i Almindelighed. De leve af at plage deres Medmennesker med at afkræve dem Penge. Da vi kom til lille Vibenshus, skjød vi Gjcnvci til Nørrebro tvers over Fællederne. Det skulde vi