Regensen_1858-62

106

iler til Politikamret. Ankommen der er hendes Kjær- lighed til Fog ovenpaa. Hun gaaer ind til ham og kaster sig i hans Arme og de sværge hinanden evig og uforfalsket Kjærliglied. Men saa hører hun sin Broder hulke af Smerte i Værelset ved Siden af. Hun løsriver sig med Voldsomhed fra Fog og iler gjennem en lang Corridor ind til Broderen. Hendes Løb gjennem (korridoren antydedes ved at hun løb nogle Gange rundt om Scenen. Et rørende Gjensyn følger derpaa. Weiss bliver lyksalig ved at hun kommer, troer, at det er for hans Skyld at hun er kommen til Politikamret, og overdænger hende med de varmeste Taksigelser. Hun anseer Øjeblikket for gunstigt, tilstaaer for ham sin Kjær- lighed til Fog. Weiss bliver rasende og skjælder hende Huden fuld i de mest krænkende Udtryk og udbryder: «Vent blot til Saaret paa min Næse lukt er, «Da skal hans Udaad bære sine F"rugter.» Det hører Fog. Saa kommer han gjennem (kor­ ridoren løbende ind til Weiss’s Smertensleie og et rasende Skjænderi udvikler sig mellem Weiss og Fog. Da — ganske uventet — viser' der sig en kvindelig Skikkelse med en Krone af Guldpapir paa Hovedet. Det er ' Danmarks Genius» — alias Grev­ inde Danner. Hun kommer som den forsonende Engel. Hun lover Weiss et Embede som ridende Politibetjent paa Falster, hvis han vil give Fog sin Søster og hun lover Fog et større Antal Femdaler- sedler, hvis han vil ophøre med «Sandhedsfaklen»s Angreb paa Weiss. Ligeoverfor saa megen Naade kan hverken Weiss eller Fog holde Stand. De knæle begge for Danmarks Genius. Weiss lægger Theo- doras Haand i Fogs, og Fog. der hidtil har ført en