Regensen_1858-62

104

leiet og rangeredes i Kannikestræde til stor Gène for den almindelige Færdsel. Vi førte selv en Del Proviant med, som de Regenskarle, der fulgte med som Tjenere, pakkede paa Vognene. Under megen Omstændelighed og Munterhed placeredes vi. Vore Muer var pyntede med Kviste fra Linden. Under Hurraraab satte Vogntoget sig i Bevægelse op over Kultorvet og ud af Nørreport ved 12—1 Tiden. Toget gik saa ad Farimagsveien til Strandveien og saa videre ud til Dyrehaven og de andre Steder, der forud var bestemte til Maaltiderne og længere Ophold. Man kan vel forestille sig, at disse Skovtoure var meget livlige. Vi var i straalende Humeur og slog os løs efter bedste Evne. Naar vi mødte en Vogn med Damer paa, raabte vi Hurra og svingede Huerne. Ligeledes naar vi kom forbi et Landsted, hvor der boede en Mand, som var populair. De mest foretrukne Steder til at gjøre Ophold, var Fileværket, Søllerød, Frederiksdal, Eremitagen og Fortunen. Paa ethvert Sted hengav vi os til forskjelligc improviserede Forlystelser med hvad vi kunde linde paa, og i den Henseende kom vi ikke i Forlegenhed. Vi nægtede os ikke noget. Desuden havde Comitéen paa forskjellig Maade »sørget for Overraskelser. Hovedmomentet var Aftensmaaltidet og bagefter drak vi Punch og morede os til langt ud paa Natten. Ved Bordet var Talernes og San­ genes Antal stort. Der var ingen at genere sig for, saa at det frie Ord kunde tumle sig uhindret. Henad Morgenstunden rullede vi ind til Byen og Solen stod høit paa Himlen, naar vi endelig arriverede til vor kjære gamle Gaard ved Runde- taarnets Fod. Saa gik vi i Seng og udhvilede os efter Døgnets Anstrængelser. Vi sov med en Energi, som mangen en Millionair maatte misunde os.

Made with