ReformationsFesrene_1536-1936

D et v ar dog kun i København og Købstæderne, a t de allerede paa d e tte ;Tidspunkt fo rsvandt; i L andsbykir­ kerne, især i de Sogne, hvor K ingo’s Salmebog benyttedes, h ar m an holdt fast ved dem til lang t op imod sidste^Aar- hundredskifte, ja der lever endnu gamle Mennesker, der husker dem fra Gudstjenesten. Den romerske K irkes Gloria blev oftest e rsta tte t med Salmen »Aleneste Gud i Himmerig«. Tonerne hertil er en Slags Bearbejdelse af en Gloria-Melodi fra den katolske Tid. ; Ligesom i Romerkirken Gloria bliver intoneret af P ræ sten (d. v. s., a t P ræ sten synger Begyndelsen, medens Menigheden fortsæ tter), saaledes blev ogsaa »Aleneste Gud« indsunget af P ræ sten og videresunget af Menig­ heden. Som Credo sang m an L uthers Salme »Vi tro allesam­ men paa een Gud«, som Sandus m est L u thers »Esajas den P roph e t monne det saa gaa«, og som Agnus Dei »O du Guds Lam uskyldig« eller en anden lignende Salme. D et m aa im idlertid her bemærkes, a t d et ikke v a r over­ a lt m an ersta tted e den romerske Messes Hovedstykker med danske Salmer. Bl. a. ses d e t a f et Graduale, som Fyns Biskop Niels Jesperssøn udgav i 1573, (og som af Kong Frederik d. 2. erklæredes som bindende for v o r Gudstjeneste) a t m an her i L andet i Slutningen af det 16. Aarhundrede benyttede en sto r Del gam le katolske Melodier med den oprindelige latinske Tekst. D et v a r dog kun i Købstæderne og her især paa høje Helligdage, man brug te L atin ved Gudstjenesten — ude i L and s­ byerne sang m an som Regel a lt paa dansk. Forøv rigt overtog m an ikke blot de fem nævnte Hoved­ stykker fra den gamle K irke, ogsaa andre vigtige Led fra dennes Gudstjeneste blev bevarede, saaledes Halleluja og Sekvens. Halleluja v a r et Sangstykke af festlig,

13