SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1840-63

1858. 518

L. om Landvæsenskommdssioner.

30. Dec ninger, som de Mødende meddele eller Landvæsenscommis- sionen selv ved Undersøgelse af Aastedet forskaffer sig, og den Udeblivende maa da tilskrive sig selv, at Sagen i sin Tid paakjendes uden noget Hensyn til de særlige Erin­ dringer, som lian maatte have kunnet frem føre, løvrigt bør Landvæsenscommissionen oppebie mindst 1 Time efter den berammede Tid, inden den slutter Forretningen eller For­ handlingen i hvert enkelt Møde, og først herefter bliver Vedkommende, der ikke er mødt, at ansee som udebleven. Forsaavidt Parterne møde, har Landvæsenscommissionen at søge Sagen ordnet i Mindelighed, og bør Forligsmægling navnlig finde Sted, saasnart Commissionen har modtaget saadanne Oplysninger om Sagens Beskaffenhed og Parter­ nes Paastande, at den med Nytte kan foretages. Forlig, ind- gaaede for en Landvæsenscommission, have samme Gyldig­ hed og Kraft som Forlig, indgaaede for en Forligscommis- sion. § 9. Forhandlingerne for Commissionen ledes af For­ manden. De skulle i Almindelighed føres mundtlig og til Protokollen kun tages Bemærkninger om det Factiske, Be­ nægtelser, Indsigelser, Forbehold, Protester og Paastande, men ikke udførligere Udviklinger. Det er Parterne tilladt at møde ved eller med Sagfører eller en anden god Mand; den, der møder for en Anden, bør være forsynet med behø­ rig Fuldmagt til Møde og navnlig til Indgaaelse af Forlig, løv rigt har Commissionen, naar nogen af Parterne gjør Paastand paa selv at ville dictere til Protokollen, hvad han indenfor de ovennævnte Grændser ønsker samme tilført, derved at veilede ham, ligesom den har at opfordre hver af Parterne til at afgive de Erklæringer og fremskaffe de Oplysninger, som den anseer fornødne til en ret Opfattelse af de Forhold, der komme i Betragtning ved Sagens Bedøm­ melse, og at tilføre Protokollen det Fornødne derom saavel- som om Udfaldet af Undersøgelsen paa Aastedet. § 10. Kun naar Parterne derom ere enige, eller Com­ missionen undtagelsesviis finder, at Sagens Beskaffenhed gjør det fornødent, kan det tilstedes at indlevere skriftligfe