Samling_af_Bestemmelser_1925

Skr. ang. Refusion.

paagældende, fordi den i § 7 i Lov Nr. 131 af 27. Maj 1908 28 Nov. foreskrevne Fremgangsmaade ikke er iagttaget, og at der formentlig savnes Hjemmel til at betragte et forskudsvis udredet Bidrag som Fattighjælp for Alimentanten, naar denne Fremgangsmaade ikke er iagttaget. Under Hensyn hertil har Magistraten paany forelagt Indenrigsministeriet Sagen, og Indenrigsministeriet har der­ efter udbedt sig en fornyet Udtalelse fra Justitsministeriet. Bemeldte Ministerium har derefter udtalt, at den af Magistraten hævdede Opfattelse er i Overensstemmelse med den af Indenrigsministeriet med Justitsministeriets Til­ trædelse tidligere fulgte Praksis, men at denne Praksis senere er bleven ændret, idet man i en Række Tilfælde, i hvilke det skyldes særlige undskyldende Omstændigheder, at Bidraget ikke er bleven afkrævet den bidragspligtiges For- sørgelseskommune, forinden Udpantnings- og Afsoningsretten var bortfaldet, har paalagt vedkommende Forsørgelseskom- mune Refusion, uanset at Retten til Udpantning og Afsoning var forældet, samt at Justitsministeriet efter paany at have taget Spørgsmaalet under Overvejelse maa formene, at det vil være rettest at vende tilbage til den tidligere fulgte Praksis, saaledes at et forskudsvis udredet Bidrag ikke skal kunne forlanges refunderet af Alimentantens Forsørgelses- kommune, naar Reglerne i Lovens § 7 ikke er iagttagne, og Bidraget saaledes ikke har faaet Fattighjælps Virkning for den paagældende, idet Ministeriet til Støtte herfor har paapeget, dels at Bidraget formentlig ikke kan blive Fattig­ hjælp for Alimentanten, medmindre Reglerne i Lovens § 7 er iagttagne, og at det af Hensyn til Kommunernes Stilling maa anses betænkeligt at statuere RefusionSpligt for for* skudsvis udredede Bidrag, der ikke har Fattighjælps Virk­ ning for Alimentanten, og for hvilke det for Kommunerne vigtige Tvangsmiddel Afsoning er gaaet tabt, dels at der ved denne Praksis skabes Mulighed for Tilvejebringelsen af større Fasthed og Ensartethed i Afgørelserne, end naar det skal afhænge af et Skøn over Forholdene i hvert enkelt Tilfælde, om der har foreligget særlige Omstændigheder, der