Samling_af_Bestemmelser_1908-10
701
Lov om Indkomstskat til Kbhvn.
1*910.
Adoptivbørn, derimod ikke andre Slægtninge, der ere op tagne i en Familie, saa lidt som Personer, der mod Løn eller andet Vederlag ere antagne til Tjeneste eller anden Med hjælp. Saafremt Hustruen har Særindtægt eller Særformue, kan det i fornødent Fald forlanges, at hun af sine Midler udreder den til hendes Særindkomst svarende Del af Skatten. Har Manden udredet dette Beløb, kan han forlange, at det godt gøres ham af Hustruen. Hustru, der til Stadighed lever adskilt fra sin Mand, bliver at betragte som selvstændig skattepligtig Person med Hensyn til den Del af sin Indkomst, der ikke bestaar i Bi drag fra Manden. § 15. Skatten ansættes efter Indkomsten i det Ka- lenderaar, der gaar forud for Ligningen, medmindre der i vedkommendes Næringsvej sædvanlig benyttes et andet Driftsaar, eller han gør Selvangivelse og derved paaviser, at han bruger et andet Regnskabsaar end Kalenderaaret, i hvilket Tilfælde Skatteraadet kan lade det paagældende Driftsaar eller Regnskabsaar træde i Stedet for Kalender aaret. § 16. Alle Embedsmænd og andre offentlige Myndig heder, Bestyrelser for Banker, Assuranceselskaber, Aktie selskaber, Kreditforeninger, Sparekasser og deslige, samt en hver, der til Stadighed beskæftiger lønnet Medhjælp i sin Virksomhed, ere forpligtede til uden Betaling i begæret, men kort betegnet Form saa vidt muligt at meddele alle de Op lysninger, der kunne tjene Ligningsmyndighederne til Vej ledning ved Udførelsen af deres Hverv, saasom Fortegnelse over Lønninger med Angivelse af de paagældende Personers Navn og Bopæl, over de paa Navn noterede Obligationer, tinglæste Panteobligationer, Panteattester, de i Overfor mynderiet indsatte Kapitaler og deslige. Vægrer nogen sig ved at meddele de begærede Oplysninger, afgør Indenrigs ministeren, hvorvidt vedkommende er pligtig dertil, og kan, om fornødent, fremtvinge Oplysningernes Meddelelse ved Fastsættelse af en Dagbøde.
18 April.
4 5 *
Made with FlippingBook