Samling_af_Bestemmelser_1908-10

Cirk. ang. Butikers Lukning.

1908.

2 6 0

17 Sept. skulle de nævnte Butikker og Lagere samt Barber- og Fri­ sørstuer holdes lukkede fra Kl. 8 Aften til Kl. 4 Morgen, bortset fra Lørdag Aften, hvor Lukning først skal ske Kl. 11 Aften. Lovens Paabud gælder tillige Foreninger, der, selv om Næringsadkomst ikke er nødvendig til Udøvelse af deres Virksomhed, dog holde Udleveringssted aabent for deres Medlemmer (Forbrugs- og Produktionsforeninger). Kunder, der befinde sig i Butikken eller Lageret ved den paabudte Lukketid, kunne ekspederes i indtil x/ i Time efter Lukketiden. Udsalg af Aviser, Bøger, Tidsskrifter og deslige fra Jern­ banestationer, Kiosker og lignende Steder falde ikke ind under den tvungne Aftenlukning; det samme gælder om Salg af Sodavand og lignende kølende Drikke, Kaffe og The. Kager og Frugt, som finder Sted med Politiets Tilladelse paa dertil af Politiet anviste Pladser. Det maa anses for en Selvfølge, at Salg, der sker ved automatiske Indretninger uden personlig Betjening, ikke ram­ mes af Lovens Bestemmelser. Derimod skal den paabudte Luk­ ning finde Sted uden Hensyn til, om der i Butikken eller La­ geret m. v. benyttes fremmed Medhjælp, eller om Forretningen drives uden saadan Medhjælp, saaledes at Kunderne betjenes af Indehaveren personlig eller med Hustrus og Børns Bistand. Den tvungne Butikslukning finder først Anvendelse fra Kl. 11 Aften: a) Aftenen forud for en af Folkekirkens Helligdage, de sidste 7 Dage forud for Juleaften, første Søndag i Maj og November, samt endvidere, naar der herom foreligger en af Kommunalbestyrelsen truffen Bestemmelse, paa Dage for Afholdelsen af større Dyrskuer, Markeder, sted­ lige Sammenkomster og Festligheder; b) med Tilladelse af Politiet for et nærmere begrænset Tids­ rum i Tilfælde af. at Naturomstændigheder, Ulykkes­ hændelser, andre lignende uforudsete Begivenheder eller Fare for uforholdsmæssigt Tab ved Forringelse af let fordærvelige Varer maatte gøre saadant ønskeligt.

Made with