S_Punch_1880

215

"Gam l e - Da nma r k er et Hjærte-Land med Kæmpe- Høje, dybe Dale, Nattergale, Gammens-Tale, Højelofts- Svale og P e t e r Ch r i s t i a n Zahle. «Det un g e Da n ­ mark» er derimod et Sletteland med Epigoner, Borster, Svinestier, badende Artillerister, frie Tanker, frie Kvinder, daarlige Vers og gode Digtergager. Der er desudenkendnu et Danmark, nemlig i Stormgade, men dette er ikke noget Land, fordi det ikke bebos af Landmænd,!, men kun &f Brandmænd (se herom «Assuranceselskaber«). V a n d e t deles i fire Slags: Saltvand,' Ferskvand, Drikkevand og Sodavand. 1 ) S a l t v a n det findes i Su nd e , saasom Øresund, hvor det kaldes Brakvand, Grensund, Ulvsund, Kattesundet og Kolindsund, som ikke er sund mere. Endvidere i F j o r d e , hvoraf mærkes Mariager-Fjord, Randers Fjord, Docent Fjord. Ifjor og Iforfjor. Samt i V i g e for Eksempel: Kale-Vig, Lemvig, gamle* unge og lille Madvig. I Saltvandet lever der Saltvandsfisk og disse fanges- : af Fiskere. I Spidsen for Fiskeriet staar Kultusminister F i s c h e r . Han har dog hidtil ikke havt meget Held med sig, og har kun fisket Tang, der er kommet i hans Garn under de politiske Storme. Det er om ham, den gamle Folkevise siger: 2) F e r s k v a n d e t findes i Carl Andersens Digte. 3) D r i k k e v a n d e t tillaves af BorgemesterEhlers og bruges til at vaske og drone sig i, samt til at sejle med, Baade paa. —• Til at drikke bruger man: 4) S o d a v a n d e t , der er opfundet af Temmermæn- denes Fagforening. I Danmark er der ikke megen Skov, men meget Sjov. Om Sommeren har man Bøgeskov, om Vinteren Avgusta Skov og i Rigsdagssæsonen Mads Strandskov, Mo s e r findes hele Landet over, Mi mo s e r derimod kun i Dameromanerne. Paa Landet findes der T ø r v e ­ m o s e r , hvor Moselærken slaar sine Torvetriller udenfor Mosekonens Bryggeri. I Hovedstaden findes ingen Moser men af og til en Mos e s . B a g g e r findes i Folketinget, men antræffes ogsaa i Leire. Somme Tider i forskjellige Lejre. (Se herom Lejr­ loven § 9). En stor Del af Danmark er He de . L y n g h e d e n opdyrkes af det danske Hedeselskab, der producerer Hede- lyng, Hedetørv og Ammer, de saakaldte Hedeboamraer. Ro ! R o ! til F i s ch e r s Skær Mange B erg-Fisk fanger vi der. S c h a n d o r p den brede, C h r e s t e n den fede Og smaa Jødedrenge med Løgsauce paa,

Danmark. De største kun en, nemlig Storm- af disse var I. A. Ha n s e n s . Den kunde imidlertid ikke beskytte alle Landets Heder og benyttedes derfor kun til at værne om Uredeligheden. De, der bo paa Heden, kaldes Hedninger. De værste Hedninger ere Store-Hedningerne som bo i Storeheddinge. Va n d l ø b træffes overalt i kaldes Fl ode r . Af disse haves floden paa Falster. Aa er haves i stort Udvalg. Den største er Guden* aaen; den mindste Rosonaaen. I den første findes Lax, i den sidste Rotter. f ’ Bæk k e n e ere mindre og der skal flere Bækko smaa til en stor Aa. De bekjendteste Bække ere Vedbæk og Hellebæk. Ved Vedbæk gik Carl don tolvte i Land. Ved Hellebæk gik Holger Drachmannu Vandet; (se herom under Indsøer, Esromsø). I Kjøbénhavn haves to Bække, nemlig Holbech og Molbech. Holbecfe løber igjennem den kjøbenbavnske Almueskole, Molbech har sit Udspring i den romantiske Skole. Begge Bække ere en Kilde til megen Strid. Ki l der. Af disse haves Kirken Pils E ld e og Ro­ senkilde. De forene sig i Recensenten og Dyret og blive til en Latterkilde. De mindste Vandløb kaldes: R e n d e s t e n e , men disse høre ikke hjemme i Topo­ grafien, men kun i Rendestenografien. For en Fnldstæn- digheds Skyld medtage vi dog den værste, som kaldes ♦Morgengnavet». Af I n d s ø e r haves Bergsø, Topsø, Holger Danskes Briller og Esromsø. Denne sidste kaldes også" Holger Draehmanns Sol Det var nemlig i denne Sø, Skjalden- omsider fandt det ReflektionsspejL der gjengav ham selv i overnaturlig Størrelse. Om denne Begivenhed synger Folkevisen: ; Den Skjald, den Skjald, den grumme store Skjald, Som gik ved Esromfø. Den Skjald, den Skjald, den grumme langø Skjald., Han ligger paa sin Queue. Desuden haves Da m , Kjær og Damkj ær. Kj ær er kun en lille Pyt. Da han imidlertid, ambi­ tionerer at være Folkekjær, kan han ikke tilgive B erg, at han en Gang skal have sagt Pyt til ham. Angaaende Me r g e l g r a v e se herom B e g r a v e l ­ s e s v æ s e n e t . (Fortsættes).. S a n d h e d e n dyrkes ikke meget, derimod benyttes Fr i ­ h e d e n stærkt. Faa denne produceres især Rigsdagsmænd, Højskoler og Finanslovnægtelser. Da Heden let kan komme i Brand selv i Kulde (Koldbrand), har man til Bedste for Friheden oprettet de saakaldte Brandkasser. Den største

Sfvi SCjcztemindt

c^ e 'iÅ C 'tn in d c*

§tund(cfV

ØlCaa -ve3 w

cBofc^-mestes yvyez: CÅ §zund tH cFt-iy3 k a n •finde $oz éJCjcttetrvinde* 3 Cjettem inde\ cFos SKg- ej sfvuveo cFriAea* 2fet >! S ta a finn jo-t 2 e v e ta a n -paa Sinde Q k JCjeztenvinde !

— Har De hørt, at han vil gaa op

igjen med Ballonen ?

— Ja «den stiger»! — Nej! det -er Ulykken; »den gaa

ikke Feldmann!«

— Han vil nok for Resten optræde

Cl ■iHyiztlVYliirldt IBo* Siozyenvestez 2evet-& a n , 2£an v if ej «j-ive 2c vo

under et andet Navn. — Hvad da?

— Hr. »Vildmand». — Hvad skal saa Ballonen hedde? — «Kap Tovene!»

fuj^e cFfag. -paa oHaa3 ttnetinder S iK-jezteminde,