S_Punch_1880

195

immervæk silkebløje men aüicveller tolvpundige Sving­ hjul, vennendes Fodsaallerne opad samtijigt. Og Stærko j j er obsalverendes denne Yttring a Kvimens hidtil unnerkujede, men ve Velærværtikedens og den glaje B a j e r s utrættelie Verksomhej, nu tildels eman- seperede Kraft og Verkelyst stillede en Dassorden kasserendes den forris Beslutning og opretkollendes den gammele Rasjon som Grundlov allirenveller, hvorover F r i g ga ble saa mild som en nyslåen Femøre loven­ des Svitiemørbra i åen Anlejning. JJoho! Defreses Vel- ærværtihed. Nix verknoten,! Og hæng bare i som Samme skrev til $en lille evi vandrende Jøde nemli Brand es a Samme ville „ i blie i Norje, søngmdes i Norje, prylendes i Norje og bliendes prylet i Norje, Unnertejnede ønskendes Yelærvæ>'tiheden samme bejendes barestens til Slut øm a helse S ver dr up og Welde og Qvam og alle tingeltangel fra andet gammele getnytlie Stor Velærværtihedens immer væk glaje gamle W æ tr tig n w m t* p.t. Valhalla. 'ra Venstres Række der lød et Bud, Det klang just ikke som en Forjættelse: L e t h haver meldt sig af Gruppen ud! Al b e r t i ham haver med Kaar og Hud; — Ja, for ham er det lige godt altid en Lethelse! Men tung bli'er for Venstre hans Overgang, Der skete for Resten i al Gesvindighed; For Leth, vil det snarlig komme i Trang, Hvi gav det ham ikke den Ordfererrang? — Dyrt Venstre vil angre sin store Lethsindigbed. Thi Venstre kan bruge helt mangen Jurist Ved Sagernes og ved Hændernes Tvæfctelse. Vel har det sin Hor up, men det er dog trist, At L e t h sa’e Farvel og Tak for sidst; — Skøndt for faam var det lige godt altid en Leth elge. Naar Venstres Gruppe i Huen var mod, Og gode Raad var for samme dyre, Da bragte han lethelig al Ting paa Fod. — Nu sejler ban fra dem ad Lethes Flod Og søger hos gamle A l b e r t i Hyre. L e t h kom han ombord, hvor man nu fanger Bor Fra B i æ s e n b o r g til den svajende Skude. Nu bliver Ål b e r t i , hvad B e r g var ham for: En ufeilbarlig Navigatør. Og T a u b e r vil bringe Liv i hans Klude. Saå let her han Anker for Navn og Ros At vinde ved B e r g s og hans Fællers Hudfiettelse. — Vel bruger A l b e r t i ham knap som Lods, Men som Jungmand maaske eller Lethmatros. — Dog for ham er det lige godt altid en Lethelse. ,, En Udtraadt t f z X i c , ^

C |rige» S lim s Kudnjtrtifkt l e i f t . (g rtt efter £ o i* 8 er g.) SKpoioørtif? øorteie. 5 X eet ex forasnet 08 for ©re, at nogle bantrø 2ftemte|fer Ijabe falbet benne j&ifiorie en alcnbig 2l«?en8-ipiabe, bboroter 2lutcr er fommest i flemt Ubraab, f/abe bi Unbertegnebe, ber felb patee fjenbt k lin t i mange ^ a r 03 tillige ¡jabe erljberbei 08 bet ftørt, opløfte SBalgetfolfS Slgtelfe fora fanbpeb8fjarltge øg trøbarbige tp.rfoner, krbcb bejluttet meb børe 3iabne8 Unberflrifier at bebibne, at bemclbte k lim paber foretaget mange bibunbetlige IKeifer, øg at paa btgfe er ljan8 ^e rfo n Meben bragt t faart øbmaffenbe øg uførflarlige ©bmgninget, faalebe? fora berettet er. D i! pbetltgere SBefraftelfe Ijabe bi paatrpft børe ©egL m. ppria. m. ppria. Ofe dfjdfiimfrø m. ppria. — — SManbt be Ding, fora føm mig mejt marfeltge før, bar „b je rg e t" i Øølfetinget, føm af Snbbpggerne falbeS S S e n ftre -Ø lo i-Ø je lb e t. U bi famme finbe« en meget fteil og bpb §ule, t pbilfen be ©ager, føm benbtfeg t il Ubbalg, bltbe nebfeenfebe. D g faafont ber fra SRmtbtngen af famme tpule ofte ^ørie« bpbe unberjorbijfe © u f øg falfømnte klage­ toner, faa troebe be Carbe i SSenftre, at benne iiu le fortjente en ttøtete Unberføgelfe. D a jeg nu Ijabbe og feet, Ijbør megen Sføcømmelfe tlo v b e n ff jo l b babbeinblagtfsgbeb at op- bage SRørbøftpaSfagen, øg ba jeg tillige tpufom Morgenbladets D rb om, at bet bar DemofratietS fPUgt- at gjøre 9 løget for Dpbagelfe8bafenet, faafom bet felb enbelig bar bleoen opbaget, faa ftf jeg i ©inbe at ubførjle famme <£>ule8 Qnbre. D g enbog mine SBenner fraraabebe mig benne SReife øg forebolbt mtg, at bet enbnu iffe bat lpffebe8 Støgen at fømme op af £uten igjen, faa løb jeg mig bøg iffe fcørtjframme fra m it gorepabenbe. @n ffjon Dag begab jeg mig altfaa pen t il SMunbhtgen af $ulen, lebfaget af fire ftærfe IRabt-ka’ie øg en lang (Snbe Sob, bbilfen ®nbe bar ,fpunbenaf S a b le n -§0* øg ben unge 9 U b e r t i 8 SBlaar. D it ben ©nbebanbtjeg mig faft og løb mig biSfe neb. SReit bet barebe iffe lange, førenb bet tog en før« gelig @nbe meb ben omtalte (Inbe, tljt jeg bar iffe fømmen ret mange gabne neb t fulest, førenb Støbet g it ober, øg jeg fiprtebc paa £?øbebet neb i Dpbet. Det faae faalebe« ub, føm øm jeg jfulbe tage en dnbe meb grørjfraffelfe, men (Snben bar tffe enbba, øg naar 6nben bare er gob, er )ø Silting gobt. S Segpnbelfen g if garten ganjfe lobret nebab, men fnart begpnbie jeg at breie mig runbt i forffjefltge Srebje. Dette føreføm mig at bare bøift betanfeligt, og før at fatte SKob, tog jeg wbet forenebe SBenftre«" program op af Comme« og gab mtg t il at lafe beri. 2Jfen befpnbevligt nof begpnbte og- faa bette at løbe runbt for mig, og fftønbt jeg faftebe bet fra m ig, Meb bet bog beb at breie fig omfrtng mig, itgerbi« font en S8i«S(Sianet eller D rabant omfrtng fin planet. Uagtet jeg følte mig faare fto li ober at funne ubøbe en faa oberørbentlig D iltrafninggfrafi, fanbt jeg bog ‘nttn fbabenbe © titlin g meget ubølbbar, og jeg bleb berfor farbeleS glab, ba jeg ømfiber efter at pabe ftøbt enbel kolbbøtter øg 5Kening«faller enbelig fif ø’øbfafte paa et af be til Unberberbenen penbifte Cobforjlag. (fførtfatteg.) fW fe I W i c l ^ fo rfa tte re n s S le b fa rt t i l ttn b e m r b e n e n .