KjøbenhavnHistori_5_1660-1699

Kvindeklæder.

2 0 4

Skørt, et Kaffes Forklæde, et blaat Fløj els Snørliv, et Aksel- taft, et Hoved taft, en sort Kvindehue, to Gyldenstykkes Huer, en sort Taftes Klud, en Fjelfras Muffe. En Savskærers Hustru: en sort Barattes Kjol med graat „wieretz“ Underskørt, et brunt Stoffes Skørt, en graa Stoffes Jakke, et stribet Stoffes Skørt, en Polemites Kjol, et rødt Sarses Skørt, et rødt Atlaskes Snørliv, et sort Taftes For­ klæde, en sort Kvindehue, to Muffer. En Møllers Hustru: en Silkegrovgrøns Kvindehue med Baand og Knipling, en anden Taftes Hue, en sort Taftes Halsklud, to Taftes Ærmer, en Muffe, et sort Barattes Skørt, et Taftes Skørt, en rød flosset Nattrøje uden Ærmer, en sort Barattes og en sort Polemittes Kvindekjol, en grøn Klokke og Nattrøje, et graat Sarses Skørt, en gammel Jakke. En fattig Blegmands Enke paa Blegdamsvejen havde kun en sort Barattes Kvindekjol og et sort fifskaftes Skørt. Det ses, at Slaabrokker brugtes baade af Mænd og Kvinder. De franske Moder fik en saa stor Overvægt, at Biskop­ pen i Ribe 1664 havde set sig nødt til at forbyde Studenter at bestige Prædikestolen „med Halsskjorter, lange Haand- klapper, opskaarne Ærmer, ophægtede Trøjer og anden Fantasi" ! ). Hoffet gik i Spidsen med Luxus. Den svenske Gesandt skriver 1686: „Storagtighed, umaadeligt Vellevned, Pral og Pragt har nu saaledes taget Overhaand, at jeg ikke kan fie, hvorledes det vil ende2) “ . Alle fulgte efter, saa der maatte udstædes Forordninger, der bestemte, hvor vidt enhver Rangklasse maatte gaa i Klædedragt og Gæstebud, men hvad der her blev tilladt, blev snart en Regel, som ingen, der vilde anses for at være af anstændig Tænkemaade, kunde undslaa sig for. Pragtfulde Uniformer blev indførte for

*) Giessings Jubellærere I, 316— 10. 2) D. Sml. 2. R. V, 186.