Forskønnelsen_1917-18

til at danne Ramme om Thorvaldsens Værker — en D el af dem — der netop bør ses frit og enkelt og ikke hob ed e samm en i et Musæum«. D et er en S elv fø lge, at ingen af en Kunst­ ners sam lede F rembringelser fra først af er skabt med det Maal for Øje at staa i et M u­ sæum ; m en hvor Talen er om T horvaldsens M usæum , er Udtrykket «hobet sammen« ikke helt paa sin Plads. M usæ um sgen stand en es Mængde er her en Gang for alle saa n o g en ­ lund e givet, saa den Overfyldning, som andre Musæer er mere eller m indre udsat for, finder ikke Sted her, og desuden har de m est frem ­ ragende Værker jo deres særlige Værelse, hvor de netop kan se s, som Hr. Blix udtrykker det, »frit og enkelt«. Dertil kommer, at den aller største D el af T horvaldsens Værker er bleven til under den Forudsæ tning, at de sk u l­ de staa i eller i Forbindelse med Bygninger; det er derfor in gen lund e sikkert, at de vilde komm e til deres Ret paa den alle D age noget urolige Baggrund, som et An læ gs Træer afgi­ ver. Endvidere er Forudsæ tningen for de fle­ ste af dem den, at de skulde udføres i Marmor, saa det er ikke en Gang sikkert — snarest vel lig e det modsatte —, at Bronceafstøbninger i kunstnerisk H en seen d e vilde virke tilfredsstil­ lende, og at stille Marmorskulptur op i fri Luft er en m islig Sag hertillands. A lligevel bør Hr. B lix’s Forslag vist ikke pure afvises; et sk øn ­ som t U d valg af T horvaldsens Arbejder i Bron- ceafstøbning kunde vist godt anbringes i Østre A n læ g, dog næppe saa m an g e, at det af den Grund blev berettiget at kalde An læ gget »Thor­ vald sen s Park«. Der er n og le af d em , som er b e s t e m t e til at staa i fri Luft, b e s t e m t e til

at støbes i Bronce. For at næ vne nogle: Kur­ fyrst M axim ilian af Bayerns og P oniatow skis Rytterstatuer, Gutenbergs, Kopernikus’ og Schillers Statuer; disse staar nu i »støvpatine­ rede« G ibsafstøbninger i Forhallen, og det kan med Sikkerhed siges, at d isse A fstøbninger ikke kan vare ret m ange Aartier. D e — og et Par andre — burde sikkert støbes i Bronce og stil­ les op i fri Luft, enten i M usæ ets Gaard eller — hvorfor ikke? — paa P ladsen foran Musæet, der paa den Maade ligesom inddrages i M u­ sæet. D e maatte naturligvis i ethvert T ilfæ lde anbringes saaled es, at de ikke kunde m isfor- staas som i K jøbenhavn rejste M onum enter for disse store U d læ ndinge. Kunstnerisk var der vist intet at indvend e im od Sch illers og G uten­ bergs Opstilling i Østre Anlæg; m en der vilde de kunde give A n ledn ing til en M isforstaaelse af den antydede A r t.------------ Im ens vi er ved T horvaldsen — Fronton- gruppen over Frue Kirkes Portal er en Skænd­ sel for Kirken og Byen. D en er af Marmor, m en er saa snavset, at det slet ikke gaar an at anvende det eup h em istisk e Udtryk »støvpati­ neret« om den T ilstand , hvori den befinder sig. Det er os m edd elt, at det en Gang har været givet en Mand i Entreprise at holde Gruppen ren, og at han til den Ende anvendte Saltsyre. Efter dette er der form entlig in gen T vivl om , at Johannesgruppen maa fornyes. Kan Marmor ikke an v end es, m aa man tage Bronce dertil, selv med den Risiko, at Skulptu­ rerne ikke kommer helt til deres Ret i det Mate­ riale. Deres nuvæ rende T ilstand betegner vi kun som en Skændsel, fordi vi ikke kan finde et stærkere Udtryk.

BADEHUSE OG BAADEBROER

dingsfarve, er tilstrækkeligt, naar man an v en ­ der Sækkelærred anbragt paa 4 Pinde i M and s­ højde; d isse kan ved H jæ lp af Kroge anbringes paa Rækværket, opstilles og nedtages paa et M inut. Jeg er til T jeneste med nærmere A n ­ visn ing. Ærbødigst E lfe lt

Om denne Sag har vi endvidere modtaget: I T ilslu tn ing til Artiklerne fra Godsejer H age og Telefondirektør Joh ann sen skal jeg anb e­ fale Strandgrundsejere slet ikke at opstille n o ­ get Badehus; disse er hæ slige baade for en selv og Naboerne. En Bro med Rækværk og Trap­ p e, som er malet i den bedst m u lige F orsvin­

138