DanskHaandværkerStat-II

4 0 8

hos en Svineslagter tillige slagte og skolde en Gris. Mesterprøven bestod i, for­ uden den samme Slagtning som Svendeprøven, yderligere at anslaa Kreaturer­ nes levende Vægt. Den maatte ikke afvige et Lispund Over- eller Undervægt for en Oxe, seks Pund for en Kalv, et Lam eller et Svin. Bestod han ikke Prø­ ven, maatte han ikke blive Mester det første halve Aar. I 1818 udvidedes Svendeprøven med, at Drengen ogsaa skulde aftrække Hu­ den af de slagtede Kreaturer uden at beskadige den ved Huller eller Indsnit. I 1823 udvidedes Svendeprøven paa ny. Nu skulde Drengen ogsaa partere Ok­ sen midt ned ad Rygraden saa nøjagtigt, at Vægten af den ene Halvdel med højst 3 Punds Difference blev lig den anden Halvdel. I 1857, da Laugene ophævedes ved den 113 ^ Næringslov, bortfaldt Mesterprø­ ven, Svendeprøven bestaar derimod den Dag i Dag. Ved senere Udvidelser stil­ ler den et ikke ringe Krav til Aspirantens Færdighed, Duelighed og Akkuratesse. Ved Resolution af 24. Maj 1826 ophævedes Kødtaksten, ikke paa Grund af Laugets Ønsker men paa Foranledning af Landhusholdningsselskabet, der hæv­ dede, at Kødtaksten forhindrede Opdrætning af første Klasses Kvæg, da Slag­ terne kun købte 2. Klasses Kreaturer. Havde Lauget saaledes faaet sit ene Øn­ ske opfyldt, gik det ikke saa let med at faa det andet opfyldt, nemlig Frimestre- nes Afskaffelse. Alt, hvad Lauget opnaaede, var, at ved Raadstueplakat af 13. Marts 1801 beordredes Frislagterne til at anføre Ordet Frimester paa et Brædt ved deres Udsalgssteder. Men det var ogsaa den eneste Forskel, der var mel­ lem Frimester og Laugsmester. Næringslovert af 1857, der ophævede Laugene, var kun af underordnet Be­ tydning for Slagterlauget, og de fandt sig hurtig tilrette under de nye Forhold. Den 15. August 1861 afholdt Lauget en ekstraordinær Laugsforsamling, hvor man vedtog enstemmigt at lade Lauget vedblive at bestaa, og nye Love blev vedtagne, de blev kongelig konfirmerede d. 23. December 1861. Det var Oldermand H. G. Meyer, der var Oldermand fra 1858 til 1873, der førte Laugets nye Love ud i Livet og i mangt og meget var en fremragende Fore­ gangsmand for Faget. Noget særlig stort Laug havde Slagterlauget aldrig været, selv om det nogenlunde havde fulgt Trop med Befolkningstilvæksten. I 1727 talte Lauget 32 Medlemmer, i 1743 30 Medlemmer, i 1771 40, 1800 56 og 25 Aar senere 87. I 1856 var Tallet steget til 108. Ved Aarhundredskiftet var det vokset til 120. Ved Jubilæet i 1926 var det 162. I 1932 har det 152 Medlemmer. I 1879 var det nuværende Kvægtorv og i 1883 de offentlige Slagtehuse taget i Brug, i 1887 var de fuldt færdige, og i 45 Aar har al Slagtning i København været henvist hertil. I Aar (1932) er de nye og moderne Slagtehaller bleven indviet, og om kort Tid nærmer »Kødbyen« sig sin Fuldendelse. Disse moderne Foretagender skyldes i ikke ringe Grad Laugets Krav om moderne og hygiej­ niske Forhold for Byens Kødforsyning, og det er ikke alene Københavns Kom­ mune men ogsaa Lauget, der har Æren af, at København for Tiden staar som førende blandt Europas Storbyer, hvad Slagtning og Kødbehandling angaar. Oldermand H. G. Meyer efterfulgtes af Niels Petersen fra 1873—78, derefter W . B. E. Matthisen fra 1878—1884. Saa fulgte Wilhelm Jual, der var Older­ mand i 25 Aar til sin Død i 1909. Han efterfulgtes af Laugets nuværende dyg­ tige og ansete Oldermand Anders Jensen, der i 23 Aar og forhaabentlig i en lang Aarrække endnu vil staa som Laugets energiske og højtskattede Leder.