BerlingskeTidende_1749-1838

49 Postmestrene Ret til portofrit at forsende Avisen. Wie? landts Kontrakt gik ud paa, at han betalte 1 Rdr. aar? lig for hvert Eksemplar af hans Aviser, der forsendtes, og ihvorvel naturligvis Postmestrene gjorde, hvad de kunde, for at denne Overenskomst ikke skulde blive effektiv og af al Magt søgte at chikanere Wielandt ved at undlade at ekspedere Avisen til Abonnenterne, lyk? kedes det dog efterhaanden den ihærdige Bladudgiver ved stor Paapasselighed og mange Klager at drive sit Forehavende igennem. Dog opnaaede han aldrig at faa den Ordning isrand, som han helst ønskede, at det blev paalagt Postvæsenet selv at indkassere Post? pengene hos Abonnenterne. Efter hans Død fik Enken i Aaret 1732 sluttet en Kontrakt med Postvæsenet, der gik ud paa, at hun for hvert Eksemplar af Aviserne skulde betale 4 Mark aarlig i Porto, medens Post? mesteren, der skulde modtage Abonnementet og ud? dele Aviserne, skulde have 3 Mark for en Ugeavis og 1 Mark for en Maanedsavis, hvilket naturligvis Abonnenten maatte betale; Prisen for Ugeavisen blev da 3 Rdr. 1 Mk., hvoraf Udgiveren tjente de 2 R d r.2) A t Høpffner gerne vilde erobre dette Privilegium, er let forstaaeligt, men at det ikke lykkedes, tjener paa den anden Side til Ære for Generalpostamtet, der jo havde faaet adskillige gode Rigsdaler i Kassen ved Besørgelse af de Wielandtske Aviser; men Angriberen lod sig ikke afskrække af de første Nederlag, saa meget mindre som hverken Fru Wielandt eller hendes Søn, Kancelliraad Graah, formaaede at holde noget virkeligt Liv i Forretningen; værst vilde det naturligvis komme til at gaa udover Sønnen, da Moderens Endeligt ikke kunde være langt borte og Høpffner efterhaanden æn? drede sine stadig gentagne Ansøgninger derhen, at han indskrænkede sig til at ønske Ekspektance paa Privile? gierne efter Fru Wielandts Død. Da Berlingske Tidende 7