BerlingskeTidende_1749-1838

123 har spillet en Rolle, er sandsynligt nok, men denne ikke altid smukke Kappestrid lægger sig ellers mest for Dagen, hvor det gælder Nyhederne. Man er her stærkt paa Vagt overfor hinanden, Trangen til at korrb gere er stor, og med umiskendelig Glæde anmelder den ene Avis Nyhederne i den anden, naar Udgiveren mener at have konstateret, at hans Kollega er løbet med Limstangen. Opgaven var jo heller ikke let. Censuren lagde store Vanskeligheder i Vejen for Ekspeditionen, og det gjaldt om at være hurtig i Vendingen, om man ikke vilde komme bag efter med Nyhederne, samtidig med at man skulde passe paa ikke at støde paa noget Skær, thi selv om det var Censor, der havde forsømt sin Pligt, blev det dog Udgiveren, der kom til at bøde for Forseelsen. Ham var det jo nemlig, der havde Ansvaret. Det almindelige Forhold ogsaa for de Berlingske Avisers Vedkommende var det, at der ikke var nogen Redaktør i moderne Forstand. A rbejdet med Udvalget blandt de indløbende Nyheder besørgedes af en Korrektør, som forestod Avisens Trykning og rettidige Udgivelse, men denne underordnede Person kunde ikke drages frem som ansvarlig for Bladets Indhold. Først ved Aarhundredskiftet træffer vi paa de Berlingske Aviser en navngiven Redaktør, Herman Baagøe, der iøvrigt var Bogholder ved Universitetet og en lidet bety* dende Person, som ingen tænkte paa at opfatte som ansvarhavende i moderne Betydning af Ordet. Trods det i vore Øjne magre Indhold har Datidens Aviser haft stor Betydning. Paa Kaffehuse og Ølstuer, i Selskaber og Klubber samledes man, som allerede i Herman von Bremens Tid, for at drøfte de sidste po? litiske Nyheder, ganske særlig i bevægede Tider, naar der