KøbenhavnsKirkesag_1916-21

249 for Menighedens Tak for den svundne Tid, gik den efter Prædike­ nen en Offergang til Alteret, hvor den lagde 735 Kr. som en Gave til Kirkens Drift, og at der var Feststemning, kendtes ikke blot paa de skønne Danebrogsflag (en Gave til Genforeningsdagen), der ved Indgangen hilste de indtrædende Velkommen, men ogsaa paa den højtidelige Stilhed og den inderlige Bøn, man saa tydeligt mærkede i Kirkerummet. Om Aftenen samledes Menigheden igen til festligt Samvær med Repræsentanter for Kirkefondet, de afgaaede Præster, af hvilke 4 personlig var til Stede, mens de øvrige 3 havde sendt Tele­ gram, samt med Udsendinge fra Nabomenighederne. Denne Sam­ menkomst fandt Sted i Menighedens eget Hus, der i nøje Forbin­ delse med Kirken rejstes for ca. 4 Aar siden ved frivillige Bidrag og den Gang kostede ca. 22,000 Kr., men naturligvis nu repræ­ senterer en langt højere Værdi. Dette Menighedshus afgiver nu gode Lokaler til de forskellige Foreninger og det store Antal Mø­ der, der indgaar som et betydeligt Led i en københavnsk Forstads­ menigheds Arbejde. Ogsaa dette var naturligvis ved denne Lej­ lighed fyldt til sidste Plads. Festtalen holdtes af Kordegn Reslet, der sammen med Orga­ nist Ostermann fejrede Jubilæum samtidig med Kirken, og som begge paa forskellig Maade erindredes af Menigheden. Han dvæ­ lede dybt rørt ved Guds Naade mod Kirke og Menighed i de for­ løbne Aar og viste, hvorledes Gud havde overvundet Hindring efter Hindring, saa der nu stod en selvunderholdende Menighed med Kirke, Menighedssal og Orgel, med et vidtforgrenet Arbejde; ligeledes bragte han Kirkefondet en Tak, fordi det begyndte Ar­ bejdet herude og nu atter havde vist sin Kærlighed ved i disse Dage at rejse en Mødesal i det nye Kvarter i Sognet som Udgangs­ punkt for et kommende, kirkeligt Arbejde. Saa fulgte ellers Tale og Sang Slag i Slag. Et Recitativ for­ fattet af et af Menighedens Medlemmer blev foredraget, og en Sang, forfattet af et andet, afsungen. Selvfølgelig blev der bragt enTak til Mennesker, men det var dog først og fremmest opad, Tak­ sigelsen steg, og da vi skiltes, var det med Følelsen af, at Herren ogsaa havde været midt i vor Glæde, samt med nye Forsætter om at vinde bedre frem i de kommende Dage. Kirkens ældste Præst, den alderstegne Stiftsprovst Volf fra St. Hedinge, sluttede Afte­ nen med en inderlig Bøn og med Tak for de svundne Aar til Ham, hvis Maal det er at samle sin frelste Menighed til Højtiden derhjemme. De nærmest følgende 5 Dage fyldtes Kirken Aiten e f t e r Af­ ten til sidste Plads af en opmærksomt lyttende Skare; Kirkens for­ henværende Præster og Kordegnen førte Ordet, og Kirkekoret samt nogle Solosangere fra selve Menigheden glædede Tilhørerne ved deres Sang, der lød herligt til det nye Orgel. Ordet blev saaet rigeligt i de Dage, og da S o g n e p r æ s t e n s lu t t e d e d e n n e s øn