KøbenhavnsKirkesag_1916-21

Københavns Kirkesag

og Menigheden.

Nr. 24.

Oktober.

1920.

St. Bededags Kollekten.

St. Bededagskollekten er nu indgaaet fra alle Stifterne. Den indbragte i Aar 112,425 Kr. 31 Øre. Vi bringer vore Venner vor hjertelige Tak for den Kærlighed og Tillid, der ligger bag ved dette store Tal, men samtidig tilføjer vi: Kollekten er gaaet ned med 9427 Kr. 93 Øre siden i Fjor. Forskellige Grunde kan forklare denne Nedgang; dels var Kollekten sat ualmindelig højt op i Fjor med en Stigning paa 54,5 pCt. i Forhold til Aaret i For­ vejen ; dette skyldtes maaske, at ikke faa Præster havde lovet at lægge vor Sag særlig varmt ind til deres Menigheders Hjerter i Fjor, fordi vor Pengetrang var saa stor ; og dels var Vejret i Aar paa flere Egne saa daarligt, at Kirkebesøget paavirkedes meget kendeligt deraf. Saa meget mere vil vi glæde os over, at der alligevel skete Fremgang flere Steder, saaledes LollandrFalsters Stift. Ogsaa København— Frederiksberg møder med en betydelig Fremgang. Dette er saa meget mere glædeligt, som det jo er Københavnerne, der høster direkte Gavn af Indsamlingen og derfor ogsaa bør bære deres betydelige Andel deraf. Men til nye Fremstød i Arbejdet blev der ingen Penge; og trods Bolignøden herinde vokser Byen dog saaledes, at vi gerne skulde begynde paa ikke saa faa nye Steder méd en midlertidig Kirke, med Præsteansættelse o. s. v., for at ogsaa de Tusinder, som bosætter sig i de nye Kvarterer herinde, kan faa at høre, at Jesus er Syndernes Ven. Og saa til Slut endnu en Gang: Kærlig Tak for hver Forbøn og Gave; vi kan ikke undvære nogen af Delene. Chr. Seidelin.

Made with